Statens advokat, Kammeradvokaten, har nu i nogle måneders tid været i gang med at undersøge Nordic Wastes ansvar for det massive jordskred ved Ølst, som kulminerede ved nytår.

Indtil videre har Kammeradvokaten ifølge Berlingskes optælling samlet bogført 737,2 timer til fakturering hos Miljøministeriet – i mange tilfælde til en timeløn på 2.790 kroner.

Blandt andet undersøger advokatfirmaet, hvilke andre virksomheder end Nordic Waste, der potentielt kan drages til ansvar for miljøskaden, ligesom det skal under lup, om ledelse, ejere eller andre personer i eller omkring Nordic Waste kan gøres ansvarlige for skaderne.

Og nu kan Berlingske på baggrund af en aktindsigt i samlet set seks fakturaer fra Kammeradvokaten til Miljøministeriet fortælle, hvad den foreløbige pris til dags dato lyder på:

1.987.889,65 kroner.

Kammeradvokatens foreløbigt fakturerede arbejde spænder fra januar til og med marts og giver et perifert, men dog nyt indblik i, hvad statens undersøgelse af Nordic Waste-sagen omfatter.

Blandt andet viser det sig, at Kammeradvokaten allerede 30. januar i år gennemgik en række koncernregnskaber – heriblandt for Torben Østergaard-Nielsens personlige holdingselskab, SelfGenerations T ApS.

Også SDK Freja, som ejer Nordic Waste-grenen af Torben Østergaard-Nielsens konglomerat, kom tidligt i processen under lup.

Desuden følger et hav af fakturanumre under beskrivelsen »Gennemgang af materiale samt juridiske undersøgelser«.

Berlingskes egen gennemgang af fakturadatoerne viser, at den langt overvejende del af Kammeradvokatens hidtil fakturerede arbejde er foregået i januar og februar, hvorimod der tilsyneladende har været mindre arbejde i marts.

Berlingske har bedt Kammeradvokaten om at svare på, hvornår man forventer, at arbejdet er færdigt, og hvad firmaet tror, at det samlet vil ende med at koste.

Det ønsker advokatfirmaet ikke at svare på og henviser til Miljøministeriet.

Miljøministeriet oplyser til Berlingske, at den første del af undersøgelsen, hvor Kammeradvokaten har vurderet, at Nordic Waste-søsterselskabet DSH Recycling kan stilles til ansvar, er færdig. 

Nu undersøges det, om ledelsen, ejerne eller andre personer hos Nordic Waste A/S kan gøres ansvarlige for de indtrufne skader, oplyser ministeriet videre:

»For nuværende er der ikke fastsat et tidspunkt for afslutning af arbejdet med anden del af undersøgelsen.«

Miljøministeriet kan desuden ikke fortælle, hvad undersøgelsen endeligt forventes at koste samlet set, men henviser til Miljøstyrelsen, som Berlingske ikke har haft mulighed for at få svar fra inden deadline.

Sideløbende arbejde for konkursadvokater

Kammeradvokatens undersøgelse af Nordic Waste-sagen for Miljøministeriet finder sted, mens kuratellet i det konkursramte Nordic Waste-selskab skrider frem andetsteds.

Her spiller Kammeradvokaten dog også en rolle repræsenteret af partner og advokat Boris Frederiksen, som er kurator i konkursboet.

Det er han sammen med Anders Hoffmann Kønigsfeldt, som er partner hos Bech-Bruun, og John Sommer Schmidt, som er partner hos Gorrissen Federspiel.

Kuratellets fælles opgave er at finde så mange penge som overhovedet muligt og fordele dem blandt de kreditorer, der har penge i klemme.

Derudover skal advokaterne tage stilling til, om ledelsesmedlemmer har handlet ansvarspådragende, eller om for eksempel koncernrelaterede selskaber kan blive medansvarlige for virksomhedens kollaps.

Men som Berlingske tidligere har kunnet fortælle, er der umiddelbart ikke noget at komme efter i selskabet Nordic Waste, hvor der hidtil er realiseret aktiver for bare 724.502 kroner.

På den anden side står kreditorerne, som foreløbig har anmeldt krav for 179 millioner kroner. Det beløb forventes at stige betragteligt.

Så medmindre kuratellet eller Kammeradvokatens arbejde for staten kan konkludere, at ledelsesmedlemmer har handlet ansvarspådragende, eller om for eksempel koncernrelaterede selskaber kan blive medansvarlige for virksomhedens kollaps, bliver der ikke mange penge at deles om for kreditorerne.

Blot syv måneder efter den kinesiske netbutik Temu blev lanceret i Danmark, er den blevet et af danskernes mest foretrukne steder at shoppe på nettet. 

Det viser nye tal fra Dansk Industri, der følger hvilke netbutikker danskerne oftest benytter, skriver Børsen.

Nu er Temu den tredjemest populære handelsplatform i første kvartal af 2024 – kun overgået af Zalando og Matas.

Klikker man ind på temu.com, finder man plastikdimser, hængekøjer til katte, bærbare brændeovne, »trendy solide slip-on sko til mænd«. 

Og også produkter som køkkenredskaber, værktøj og skønhedsprodukter. 

Fælles for produkterne er, at de bliver solgt til billige priser.

For Niels Ralund, der er e-handelsdirektør hos Dansk Erhverv, er det stærkt bekymrende.

»Temu er en stor trussel for danske virksomheder, og truslen bliver kun større og større. Derfor har vi også råbt vagt i gevær de seneste tre-fire måneder,« siger Niels Ralund.

Det har Dansk Erhverv, fordi Temu spiller efter helt andre spilleregler end de danske webshops og detailbutikker gør. De overholder simpelthen ikke de regler, som de danske butikker er underlagt, understreger han.

Det drejer sig eksempelvis om kopivarer og ulovlige produkter.

Temu fjerner dem, hvis det bliver håndhævet, men der er ikke yderligere konsekvenser, siger Niels Ralund. Den slags overtrædelser skal danske virksomheder betale såkaldte straksbøder for.

Netbutikken fungerer på den måde, at den agerer en slags mellemmand mellem kinesiske producenter og køber. Derfor er det nemt for Temu at fjerne varer uden økonomiske konsekvenser for virksomheden. 

»Temu har ikke ansvar for noget som helst i den kontekst,« siger Niels Ralund. 

»Shop like a billionaire«

Temus slogan er »shop like a billionaire«. 

Bag sloganet ligger et aggressivt marketingbudget, der estimeres til at være på omkring tre milliarder dollar årligt ifølge The Wall Street Journal, hvilket er umuligt for danske virksomheder at hamle op med. 

Det drejer sig om reklamer på Google, sociale medier, tv-reklamer og sportsbegivenheder.

»Temu sætter sig massivt på det hele. Priserne på annoncering gennem Google er steget med 20-30 procent, siden Temu kom til Danmark,« siger Niels Ralund. 

»Det hele er jo et spil i den store geopolitiske forandring, der er i gang. Kineserne mangler omsætning på hjemmemarkedet. Og nu er Temu, Shein, Alibaba og Wish her. Jeg kalder Temu for Wish på steroider.«

Niels Ralund forklarer, at Temu har taget ved lære af de andre kinesiske webshops: Temu gør alt for at skjule, at de er en kinesisk netbutik. 

Samtidig hævder Temu ifølge Niels Ralund, at de har hovedkontorer i henholdsvis Boston og Dublin, men det »ser ud til, at de mest af alt fungerer som et slags skalkeskjul.« 

Og så er hjemmesiden oversat til dansk, hvilket har en positiv effekt på kunden. 

Men ikke på den danske e-handel. 

»Det var mig, der startede med at råbe op om Amazon for otte år siden. Det var for at få danske e-handlere til at vågne op,« siger Niels Ralund. 

»Men nu kan den »trussel« jo ikke måle sig med Temu. Det er ikke lige vilkår, som Temu kæmper på. Og det føles jo uretfærdigt.«

En opsigtsvækkende video fra den tyske tv-kanal ARD illustrerer, hvad danske virksomheder er oppe imod. 

»Det er jo meget påfaldende, at der kommer en million pakker fra Temu ind om dagen i den lille Lies-lufthavn i Frankrig. Samtidig går tre toldere rundt. To mænd og en kvinde på stribe. Det ligner noget fra Olsen-banden-filmen,« siger Niels Ralund. 

»De går og kigger på, hvad der ligner en million pakker, der kommer ind om dagen. De tænker nok: Nå, hvilken pakke skal vi skære op og kontrollere?«

Den kinesiske rigmand 

Bag Temu står den kinesiske milliardær Colin Huang, som i dag er Kinas tredjerigeste person. 

Tilbage i 2015 stiftede han e-handelsvirksomheden Pinduoduo, der er en søstervirksomhed til Temu.

Planen var at skære distributører og forhandlere fra og forbinde køber og sælger direkte. Modellen vandt frem blandt de kinesiske forbrugere.

Det er samme model Colin Huang har brugt i Temu til at gå i offensiven på det amerikanske og europæiske marked. 

I de tre første kvartaler af 2023 øgede PDD Holdings, der er selskabet bag de to selskaber, omsætningen med 76 procent til 21,8 milliarder dollar. 

Berlingske har forelagt kritikken for Temu. 

I et skriftligt svar skriver de, at »Temu har en omfattende proces for kvalitetskontrol af sælgerne og produkterne på platformen, så de stemmer overens med kravene på de markeder, der opereres på.«

»Overtrædelser kan føre til advarsler, sanktioner, produktfjernelse, kontolukning eller endda henvisning til regulerende myndigheder for alvorlige eller gentagne lovovertrædelser. Temu opretholder en blokeringsliste for at forhindre problematiske sælgere i at komme ind på platformen igen,« skriver de i en e-mail.

Sidste år var de kongerne af det globale aktiemarked.

Aktiekurserne steg, indtægterne voksede, og det samme gjorde investorernes optimisme. 

Væksten for de syv store tech-virksomheder var så eksplosiv i 2023, at de tilsammen fik tilnavnet The Magnificient Seven:

• Microsoft
• Tesla
• Meta
• Nvidia
• Alphabet
• Amazon 
• Apple

Men på det seneste har noget ændret sig. 

Optimismen, der før har omringet disse virksomheder, er blevet erstattet med en frygt for, at de kan få svært ved at leve op til de tårnhøje forventninger. 

Siden årsskiftet er Tesla-aktien faldet med 40 procent, og onsdag tog Tesla beslutningen om fremover at levere endnu billigere produkter for at bevare investorernes interesse.

Samme dag præsenterede Meta – virksomheden bag Facebook og Instagram – dets regnskab for årets første kvartal. Kort efter straffede investorerne Mark Zuckerbergs selskab ved at skrælle 15 procent af markedsværdien.

Anderledes går det samtidig for Google og Microsoft, hvis aktier er blevet sendt på himmelkurs, efter de præsenterede deres kvartalstal torsdag. 

»Det er det, jeg kalder kvartalskapitalisme. Selskabernes regnskaber bliver målt, vejet og vurderet fire gange om året,« siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

Med andre ord er belønningen for vilde væksttal lige så stor, som straffen er, hvis ikke det seneste kvartal har budt på eksplosiv vækst.

Det har senest kostet Meta dyrt. 1.300 milliarder kroner af deres markedsværdi for at være eksakt.

Per Hansen vurderer, at Tesla og Meta nu har mistet deres plads i det fine selskab blandt de syv vinderaktier.

»De kortsigtede forventninger til Meta ligger en anelse under, hvad investorerne havde regnet med og håbet på. Og så er der simpelthen bare afregning ved kasse et.«

»The winner takes it all«

Den hårde straf, Meta og Tesla på det seneste har mødt fra investorer, forklarer Per Hansen med, at investorerne for tiden ikke kigger langt ud i fremtiden, når de skal vælge, hvilken hest de skal lægge deres penge på. 

De ser på, hvad der sker i morgen i jagten på hurtigt afkast.

»Skåret ud i pap køber de ikke en aktie, der er billig. De køber den aktie, de tror stiger i morgen,« siger Per Hansen. 

Da Mark Zuckerberg onsdag meldte ud, at Meta vil kaste endnu flere penge i kunstig intelligens, men uden at forvente afkast før om flere år, var det derfor det sidste, investorer havde håbet på at høre. 

Selvom Meta har leveret et milliardstort overskud i årets første kvartal, er det ikke nok til, at Meta-topchef Mark Zuckerberg kan overbevise investorer om, at Meta er på vej frem inden for kunstig intelligens. 

I hvert fald ikke efter årets første kvartal, understreger Per Hansen. 

»Det betyder ikke, at The Magnificient Seven ikke kan komme tilbage. Men det betyder, at her og nu er de syv blevet til fem, og så kan der komme nogle nye trækheste til,« siger han og tilføjer, at magtbalancen igen kan rykke sig, når virksomhederne skal levere deres næste tal til sommer. 

Underdirektør Drew Baglino, der har været en markant medarbejder hos Tesla, meddelte tidligere i april, at han sagde op. 

Og nu viser det sig, at han sælger 1,14 millioner af sine Tesla-aktier, hvilket svarer til aktier for 181,5 millioner dollar eller 1,3 milliarder kroner. Det skriver CNBC. 

Det skaber yderligere dønninger for bilgiganten, som 15. april annoncerede, at den ville fyre 10 procent af sine medarbejdere verden over. 

Det var samme dag, Baglino meddelte sin afgang fra firmaet på det sociale medie X, der jo deler ejer med Tesla i form af Elon Musk. 

»Jeg elskede at tackle næsten (grine-emoji, red.) alle problemer, vi løste som hold, og jeg er taknemmelig for at have bidraget til missionen om at fremskynde omstilling til bæredygtig energi,« skrev han.

Til gengæld har Baglino måske valgt et godt tidspunkt for sit aktiesalg, der ifølge mediet sker eller skete »omkring 25. april«. 

For som man kunne læse i Berlingske onsdag, så steg Tesla-aktien, efter at selskabet tirsdag annoncerede, at det vil sende nye modeller på markedet hurtigere end forventet. 

Modellerne skal være »nye mere prisvenlige modeller«, meldte Tesla ud, og modellerne vil ramme markedet inden andet halvår af 2025.

Siden mandag morgen er Tesla-aktien således steget i alt 21 procent. 

Baglino havde været i firmaet siden 2006, hvor han begyndte som ingeniør og sluttede som senior vice president, der rapporterede direkte til Elon Musk. 

Han var tillige et velkendt ansigt for aktionærerne, da det ofte var Baglino, der forklarede dem om blandt andet batterifremstilling og bilernes ydeevne, skriver CNBC. 

Goddag, kære læser.

Velkommen til dagens Business-update fra Berlingskes erhvervsredaktion.

Det er fredag (juhu), og der er spændende historier i nyhedsbilledet, så lad os bare give os i kast med dem.

God læselyst!

#1 – Nordea tvinges til omfattende undersøgelse af gældsrod

I sommeren 2020 kunne Berlingske og TV 2 sammen afsløre, at Danske Bank i årevis havde opkrævet gæld fra deres kunder i strid med reglerne på grund af omfattende fejl i bankens data og it-systemer.

Banken fik inddrevet millioner af kroner, de ikke skulle have, og sagen fik Finanstilsynet, bankernes statslige vagthund, til at give påbud til Danske Bank.

Samtidig krævede tilsynet redegørelser om gældsinddrivelsen i alle landets største banker, og det førte sidste år til en række påbud over for Nordea.

Nu skærper tilsynet tonen over for banken, for Nordea har ikke i tilstrækkelig grad efterlevet tilsynets påbud, lyder det i en meddelelse.

Derfor har Finanstilsynet på grund af sagens omfang »besluttet, at Nordea Danmark skal iværksætte en uvildig undersøgelse til at undersøge og følge bankens arbejde med dele af de påbud, banken har fået.«

En lignende undersøgelse tvang tilsynet også i 2020 Danske Bank til at iværksætte og betale.

Blandt andet skal den uvildige undersøgelse kulegrave, om Nordea har sat en stopper for den uretmæssige inddrivelse af fejlbehæftede gældsposter.

Til Ritzau udtaler Nordea Danmarks landechef, Mads Skovlund, at banken tager tilsynets påbud til efterretning og »vil sikre, at eksterne uvildige eksperter kan se ind i de aspekter, der kræver tekniske særkompetencer«.

#2 – Russisk træ trodser sanktioner

EUs sanktioner mod import af russisk træ duer ikke, siger Peter Feilberg til Børsen.

Han er direktør for ngo'en Preferred By Nature, som arbejder med at kortlægge og udbygge bæredygtigt skovbrug.

»Sidder du i Danmark og anmoder om dokumentation fra en leverandør, får du den sandsynligvis, men autenticiteten er ofte tvivlsom. Toldpapirer og stempler kan se ægte ud, men dybere undersøgelser afslører ofte russisk oprindelse,« siger Peter Feilberg til dagbladet.

Den russiske træindustri er særligt ejet af russiske oligarker, og i 2021 blev der eksporteret træ for godt 96 milliarder kroner – heraf for over 23 milliarder til EU-lande. Men lande som Georgien, Kasakhstan, Tyrkiet og særligt Kina fungerer i dag som »transitlande« for den russiske træ, skriver Børsen.

Organisationen Forest Stewardship Council (FSC) står bag en international mærkningsordning for træers oprindelsesland. Men ifølge Peter Feilberg foregår den uretmæssige import i en skala, der truer med at undergrave tilliden det system.

FSC skriver til Børsen, at organisationen har igangsat en undersøgelse, der skal forhindre snyd med dokumentationen.

#3 – Danmark giver grønt lys til sort udvinding i Nordsøen

Erhvervsstyrelsen har givet tilladelse til ny udvinding af olie i Nordsøen.

Tilladelsen gives til den britiske kemivirksomhed INEOS, der også er aktive i olie- og kulindustrien.

Det skriver Finans.

For selvom man i 2020 vedtog at stoppe nye tildelinger af olie- og gaslicenser, havde INEOS allerede i 2017 Dongs licens til udvinding i Hejre-feltet, som området hedder.

»INEOS bakker op om den grønne omstilling, og vi ønsker at spille en afgørende rolle. Som et led i den grønne omstilling vil der imidlertid være et behov for olie og gas i mange år, indtil verdens energibehov kan blive dækket fuldt ud af vedvarende energi,« udtaler INEOS' danske chef, Mads Gade, i en kommentar til Finans.

Selskabet forventer at have Hejre-feltet i drift i 2027, såfremt der træffes en endelig investeringsbeslutning.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Danskerne sætter vild pengerekord: »Det er ganske enkelt utroligt«

Danskernes privatøkonomi har aldrig haft det bedre. Og der er ikke noget, der tyder på, at udviklingen vender foreløbig.

Læs her.

B: Ny usikkerhed for danske boligejere efter stærke USA-tal sendte renter til vejrs

»Det blev til endnu en stigning i markedsrenterne efter nye tal fra USA torsdag eftermiddag sendte drømmen om rentenedsættelser til tælling. Det bredte sig også til de europæiske renter. Stik mod analytikernes løfter. Aktierne domineres af nyheder fra teknologiselskaberne,« skriver Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie.

Læs med her.

C: Hun ser ofte virksomheder miste ansatte i forbindelse med barsel – her er hendes syv bedste råd til at undgå det

En ny rapport har for første gang samlet tal over de mentale udfordringer, som mænd og kvinder på barsel kan opleve på arbejdspladsen. Administrerende direktør for Tænketanken EQUALIS, Gine Maltha Kampmann, kommer her med syv gode råd til at undgå bøvl med barsel.

Læs dem her.

Tak, fordi du læste med i dag.

26-årige Leon Y. Xiao er trods sin unge alder allerede førende ekspert på sit område med et cv, som man ellers kun finder hos seniorforskere. 

Han er ph.d.-stipendiat ved IT-Universitetet (ITU) i København, hvor han forsker i såkaldte loot boxes (et slags objekt, som man kan indløse for at få våben eller lignende, der kan bruges i et spil) og gamblinglignende elementer i computerspil.

»Leon er et 100-års talent, som har udgivet 27 fagfællebedømte artikler, allerede inden han har afleveret sin ph.d.-afhandling (det skal nævnes, at en ph.d.-afhandling som regel kun indeholder tre-fire artikler som ikke nødvendigvis er udgivet),« skriver lektor på ITU Rune Kristian Lundedal Nielsen, som har indstillet det unge talent. 

Leon Y. Xiaos talent er allerede anerkendt af Forbes, som har udnævnt ham til en af 30 under 30 år for Sports and Gaming« i Europa i 2023 for hans indflydelse på lovgivningen på området i en global kontekst. 

Lovgivere fra for eksempel Brasilien, Spanien, UK, Australien og Danmark har søgt Leon Y. Xiaos råd eller refereret til hans forskning i deres arbejde, lyder det fra Rune Kristian Lundedal Nielsen.

»Leon er trods sin unge alder allerede verdens nok førende ekspert på sit område med et cv, som man ellers kun finder hos seniorforskere.«

Hans store succes og produktivitet understreges af flere andre anerkendelser. 

Han har i 2021 vundet titlen som Game Changer, der uddeles af GamesIndustry.biz (verdens førende spilindustrimedie), og blev medlem af Future Class i 2022 til The Game Awards (verdens førende prisuddeling i spilindustrien).

Og nu er han også på Berlingskes Talent 100-liste. 

Herunder kan du se alle årets talenter.

Alt for mange mænd og kvinder får mentale problemer, når de vender tilbage på job efter barsel.

Og næsten halvdelen af kvinderne fortæller, at de enten har overvejet eller endte med at skifte arbejdsplads efter deres barsel. 

Det viser nye tal fra Tænketanken EQUALIS, der har udarbejdet rapporten »Den gode tilbagevenden fra barsel«. 

Tallene indikerer udfordringer for små og mellemstore virksomheder, når det gælder den mentale trivsel blandt barslende forældre.

»På den ene side ser vi virksomheder, der mister gode folk i forbindelse med deres barsel. På den anden side er der medarbejdere, som ikke bliver mødt i de problematikker, der kan opstå i forbindelse med barsel på en arbejdsplads,« fortæller Gine Maltha Kampmann, der er direktør for Tænketanken EQUALIS, der arbejder for ligestilling og kønsdiversitet på arbejdsmarkedet.

Hun har syv gode råd til, hvordan man undgår problemerne. Dem vender vi tilbage til.

»Der er et presserende behov for en ændring«

Det startede alt sammen med en undren.

Ifølge Tænketanken er mentale sundhedsudfordringer ikke bare problematiske for den enkeltes trivsel og videre job- og karriereudvikling, men også en udfordring for det generelle arbejdsmiljø. 

I flere tilfælde er de endda årsag til, at medarbejdere forlader virksomheden i forbindelse med deres barsel eller familiestiftelse, skriver de i rapporten. 

Det var de problematikker, der blev startskuddet til en undersøgelse af, hvordan små og mellemstore virksomheder håndterer deres medarbejderes barselsforløb, fortæller Gine Maltha Kampmann. 

Tallene viser blandt andet, at der er en sammenhæng mellem, hvordan arbejdspladsen håndterer sine medarbejderes barselsforløb, og så medarbejderes oplevelse af tilknytning til arbejdspladsen og arbejdspladsen mulighed for fastholdelse af medarbejderen efterfølgende. 

»Tallene viser et presserende behov for, at de små og mellemstore virksomheder gør noget anderledes på barselsområdet. Vores forhåbning er, at ledere og virksomheder nu bliver opmærksomme på, at de rent faktisk kan vinde noget på det også, » fortæller Gine Maltha Kampmann og uddyber: 

»Vilkår er én ting. Eksempelvis løn under barsel. Men der er simpelthen også nødt til at være en forøget opmærksomhed på medarbejdernes trivsel undervejs, så deres videre karriereudvikling eksempelvis også er noget, der bliver taget højde for.«

Rådene er ikke »raketvidenskab«

Man kunne foranlediges til at undre sig over, hvorfor EQUALIS har valgt udelukkende at fokusere på små og mellemstore virksomheder. Men det er der en konkret årsag til, fortæller Gine Maltha Kampmann:

»De store virksomheder har typisk et stærkt HR-setup, mens de små og mellemstore virksomheder nogle gange slet ikke har en HR-afdeling eller har mere begrænsede muligheder for at understøtte deres barslende ansatte,« siger hun. 

Det handler overordnet om gennemsigtighed og nedskrevne processer:

»Det er ikke raketvidenskab, det her. Det er ikke kompliceret eller svært for virksomhederne at implementere de råd, vi kommer med. Og i sidste ende kan virksomhederne virkelig vinde noget på det. Det handler om fastholdelse af god arbejdskraft.« 

Gode råd er ikke dyre – det er dyrt at finde en ny medarbejder

Omkring en fjerdedel (23 procent) af de adspurgte kvinder i rapporten angiver, at de har skiftet job i forbindelse med deres barsel, men det samme gør sig gældende for en femtedel af mændene (20 procent). 

Flere kvinder fremhæver manglende MUS-samtaler, lønforhandling og kommunikation som årsager til jobskifte, mens de mandlige respondenter skifter job i forbindelse med barsel i ønsket om andre faglige opgaver.

Rapporten har samlet en række gode råd til ledere og virksomheder, og dem har Gine Maltha Kampmann uddybet over for Berlingske: 

1. Vær enig i ledelsen, lav en klar procesplan og skriv det ned

Virksomheden skal først og fremmest sætte sig ned og blive enige om, at de vil prioritere og skabe gode barselsforhold. Når det er sket, så skal der laves en klar plan for, hvad virksomheden bør tilbyde før, under og efter barsel. Helt konkret skal både leder og medarbejder vide, hvordan et barselsforløb kan se ud. Og så skal det skrives ned. Vær tydelig i kommunikationen over for medarbejderne i, hvilke vilkår og rettigheder,de har. Og hjælp den enkelte leder til nemmest muligt at kunne give sine barslende medarbejdere et godt forløb. 

2. Tydelig forventningsafstemning

Lav en klar og tydelig forventningsafstemning med medarbejderne om, hvad der forventes af dem i forbindelse med barselsforløbet. Det er vigtigt at være opmærksom på fysisk og mentalt pres hos den barslende både før og efter barsel. Hvis man er opmærksom på det, er det nemmere at finde gode løsninger og understøtte medarbejderens trivsel.

3. Klar rollefordeling

Det skal tydeliggøres over for medarbejderen, hvem der gør hvad. Hvis der ikke er det, så kan medarbejderen føle sig meget alene om planlægning og håndtering af barsel. Det gælder eksempelvis i relation til overlevering af opgaver til en eventuel barselsvikar og re-boarding ved tilbagevenden. Ligeledes er det vigtigt at have afklaret, hvem der er initiativtager til kontakt under barselsforløbet – lederen eller den barslende.

4. Aftal mængden af kontakt 

Det kan være svært at vide, hvor meget man skal være i kontakt med sin medarbejder, mens de er væk på barsel. Men som med så meget andet så er det individuelt, hvor meget kontakt man har brug for. Derfor er det vigtigt at få afklaret spørgsmål som hvor meget kontakt og om hvad. Og dertil, om det skal være faglige eller sociale forhold, der skal være kontakt omkring. Hertil kommer, at det er vigtigt at være opmærksom på mentale udfordringer og pres hos kommende forældre. 

5. Hvad sker der, når medarbejderen vender retur

Det er vigtigt på forhånd at tale om, hvad der helt konkret skal ske, når medarbejderen vender tilbage på arbejde efter barsel. Det kan være en idé at invitere til en »snart tilbage til arbejdet-samtale«, som arbejdsgiveren inviterer til, hvis og når medarbejderen har behov. Efter barsel kan der også være et særligt behov for opmærksomhed på de udfordringer, den tilbagevendte oplever i forhold til at skabe balance mellem arbejds- og familieliv.

6. Fleksibilitet før og efter barsel 

Sørg i så vidt mulig grad for fleksibilitet før og efter barsel, som kan være en måde at imødekomme fysiske og psykiske udfordringer på før og efter barsel. Fleksibilitet kan reducere sygefravær og opsigelser og kan tage sig ud som ændrede mødetider, hjemmearbejde og nedsat tid, hvis der er behov. Og så kan man overveje, om medarbejderen har mulighed for at varetage andre opgaver i en periode. 

7. Husk karriereudviklingen 

Det er vigtigt, at den barslende ikke føler sig sat »på pause«, blot fordi vedkommende skal på barsel i en periode. Sørg for, at I har et fælles udgangspunkt, der ikke bunder i antagelser om den barslendes behov. Læg sammen med den barslende en karriereudviklingsplan, som I kan tage udgangspunkt i og følge op på før og efter barsel. Og sørg for at indkalde medarbejdere på barsel til løn- og MUS-samtaler, hvis disse er placeret under medarbejderens barsel.

Europæere er mindre hårdtarbejdende og mindre risikovillige end amerikanere. 

Samtidig er Europa mere reguleret sammenlignet med USA.

Sådan siger nordmanden Nicolai Tangen, der er administrerende direktør for Norges gigantiske oliefond på 11.000 milliarder kroner - i et interview med Financial Times.

Han mener, at det er »bekymrende«, at amerikanske virksomheder står stærkere på innovation og teknologi sammenlignet med deres europæiske konkurrenter. 

Det skyldes ifølge oliefondsdirektøren en større risikovillighed blandt amerikanerne. 

»Der er et tankesæt i forhold til accept af fejl og risici. Hvis du fejler i Amerika, får du endnu en chance. I Europa er du død,« sagde han.

I interviewet med Financial Times fortæller han også, at der er forskel på »det generelle ambitionsniveau«.

Nicolai Tagen mener, at europæere ikke er »særligt ambitiøse«. 

»Jeg burde være forsigtig med at tale om balance mellem arbejde og privatliv, men amerikanerne arbejder bare hårdere.«

Og hans synspunkter er væsentlige:

Oliefonden er en af ​​de største enkeltinvestorer i verden.

Fonden ejer i gennemsnit 1,5 procent af alle børsnoterede virksomheder på globalt plan og 2,5 procent af alle europæiske aktier. De amerikanske investeringer er steget i det seneste årti, mens investeringerne i europæiske aktier er faldet. 

Mere præcist tegner de amerikanske aktier sig for næsten halvdelen af ​​alle oliefondens aktier sammenlignet med 32 procent tilbage i 2013.

»En masse kunstig intelligens og ingen regulering«

Den norske oliefond har investeret i omkring 9.000 virksomheder verden over, men syv store amerikanske teknologivirksomheder står for omkring 12 procent af fondens samlede aktieportefølje. Det drejer sig om Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia og Tesla.

Nicolai Tangen hævder, at der er »et argument for, at det store (virksomheder, red.) bliver endnu større, og at vinderen tager det hele«, da kunstig intelligens i højere og højere grad kommer til at præge store virksomheder. 

Oliefondsdirektøren tilføjer, at fonden i de seneste drøftelser med amerikanske topchefer har klaget over vanskeligheden ved at drive forretning i Europa på grund af stramme regler og bureaukrati. 

»Jeg siger ikke, at det er godt, men i USA har du en masse kunstig intelligens og ingen regulering, i Europa har du ingen kunstig intelligens og en masse regulering. Det er interessant.«

Sagen om Nordeas fejlbehæftede gældsinddrivelse fortsætter med at plage banken, der nu må betale for en uvildig undersøgelse af den.

Det er Finanstilsynet, der har givet påbud til banken om at få en uafhængig gennemgang af, om Nordea har fået rettet op på de fejl, der førte til, at banken i årevis forsøgte at inddrive forkerte beløb hos kunder med inkassogæld.

Påbuddet er en udløber af Finanstilsynets afgørelse fra september, hvor Nordea fik otte påbud.

En række af dem er ifølge Finanstilsynet blevet efterlevet, men for nogles vedkommende har Finanstilsynet ikke tilstrækkelighed fagkundskab til at kontrollere, om det er tilfældet.

Derfor har tilsynet pålagt Nordea at iværksætte og bekoste en undersøgelse, nøjagtigt som man gjorde det over for Danske Bank i 2020, da man konstaterede en lignende sag om fejlbehæftet gældsopkrævning.

Det tager Mads Skovlund, der er direktør for privatkunder og landechef for Nordea i Danmark, til efterretning.

- Vi arbejder tæt sammen med Finanstilsynet, og vi vil sikre, at eksterne uvildige eksperter kan se ind i de aspekter, der kræver tekniske særkompetencer, som tilsynet vurderer, ikke er inden for dets faglige kerneområde, siger han i en kommentar.

Som en konsekvens af, at Nordea selv blev opmærksom på fejlene, blev gældsinddrivelsen sat på hold i maj sidste år.

I september fortalte banken, at man indtil da havde tilbagebetalt 57 millioner kroner, som fejlagtigt var opkrævet hos til 4100 kunder.

/ritzau/

Rederigiganten Mærsk banker i vejret på børsen fredag. 

Hele syv procent er aktien steget med, siden børsen åbnede i morges. 

I januar steg aktien med 6,38 procent på en enkelt dag, og hvis stigningen holder til lukketid i dag, lander Mærsk sin bedste dag på børsen i år.

Aktiestigningen tilføjer yderligere 10 milliarder kroner til det danske rederis markedsværdi, og dermed har Mærsk nu en markedværdi på 172 milliarder kroner, skriver Euroinvestor. 

Kursstigningen kommer, efter børshuset Carnegie har vurderet selskabet til at have et godt kortsigtet potentiale. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg. 

Børshuset tror nemlig, at Mærsk kan være på vej med en opjustering af selskabets præstationer i år - og det har investorer reageret på med optimisme. 

Siden februar har Mærsk-aktien været på dybt vand, efter de præsenterede en årsrapport med nogle dystre udsigter for den kommende tid. Det fik aktien til at dykke med 15 procent. Men nu er den altså på vej op igen. 

Mærsk har desuden meldt ud fredag, at de har fået grønt lys til at skille deres slæbebådsrederi og gøre det til et selvstændigt aktieselskab. 

Svitzer er verdens største slæbebådsrederi og havde sidste år en omsætning på 5,8 milliarder kroner.

I forbindelse med børsnoteringen vil hver A- eller B-aktie i Mærsk udløse to Svitzer-aktier.