9,9 milliarder kroner. 

Så meget kostede nye EU-regler danske virksomheder sidste år. Nu vil erhvervsminister Morten Bødskov (S) stoppe de blinde og ukendte regninger fra EU med en ny metode, der skal ændre hele EUs måde at lave regler på.

Et tre sider langt dokument, som hidtil mest har cirkuleret mellem regeringerne i København, Warszawa og Nicosia, er udset til at være den danske regerings hemmelige våben mod ny byrdefuld EU-regulering under det danske EU-formandskab.

Og hvis det står til erhvervsministeren, så skal aftalen mellem den polske, danske og cypriotiske regering, forvandles til fast praksis ved al ny regulering fra EU, som påvirker virksomheder eller forbrugere. 

Der mangler ikke eksempler. 

Den bæredygtighedsrapport, som også er gået under forkortelsen CSRD, havde, indtil EU for nogle måneder siden begyndte at pille den fra hinanden, engangsomkostninger for danske virksomheder på i alt 10,5 milliarder kroner og årlige omkostninger på 7,5 milliarder kroner.

EUs datalovgivning, som er lidt ældre, med den mere kendte forkortelse gdpr koster ifølge analyser fra Dansk Industri de danske virksomheder mellem 5 og 11 milliarder kroner årligt.

»Vi er nødt til at få fat om den tiger. Der er kun en vej, og det er at indføre en ny metode til at håndtere spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af EUs regler og love,« siger erhvervsminister Morten Bødskov, som i disse dage er i Bruxelles som en del af Danmarks formandskab for EU, hvor han deltager i både parlamentshøringer og en stribe andre møder for at få sat gang i arbejdet under det danske formandskab.

Det er på torsdag, at Bødskov for alvor vil begynde arbejdet med at forvandle det papir, som EUs tidligere formandskab Polen, EUs nuværende danske EU-formandskab og det kommende cypriotiske formandskab står bag, til håndfast praksis i EU – også på længere sigt

Draghi-rapport og Omnibus baner vejen

Dokumentet vokser direkte ud af Draghi-rapporten fra september sidste år, hvor den tidligere italienske premierminister og tidligere ECB-chef Mario Draghi præsenterede en dyster analyse af EUs økonomiske fremtid.

Under kommissionsformand Ursula von der Leyen er Draghi-rapporten siden forvandlet til en ambitiøs og omfattende europæisk handlingsplan, den såkaldte Omnibus, der skal få EU-reglerne til at fungere langt bedre og markant styrke EUs konkurrenceevne. 

Målet med papiret fra Bødskov og hans polske og cypriotiske kolleger er netop eksplicit både at reducere byrder og at øge EUs konkurrenceevne i tråd med Draghi-rapporten.

Blandt de konkrete forslag i papiret fra Bødskov og hans kolleger er, at Europa-Kommissionen i langt højere grad skal foretage nationale analyser af omkostningerne ved EU-lovgivning frem for som i dag kun at se på, hvad reguleringen koster på tværs af EU. 

I Danmark var det Erhvervsstyrelsen og altså ikke EU, som stod bag analysen af omkostningerne ved bæredygtighedsrapporteringen, mens det især har været interesseorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv, der har forsøgt at regne på konsekvenserne af eksempelvis datalovgivningen.

Papiret lægger desuden op til, at det europæiske konkurrenceevneråd, COMPET, og dets forskellige arbejdsgrupper får mere end en halv dag til at vurdere ny EU-lovgivning, ligesom dokumentet vil have de erhvervsøkonomiske beregninger opdateret senere i EUs lovgivningsproces.

De tre regeringer, som også kaldes EUs rullende formandskab, ønsker med det fælles dokument også at øge antallet af konsekvensberegninger fra Europa-Kommissionen, og at Kommissionen skal forklare sig, hvis der fra konkurrenceevnerådet rejses kritik af manglende beregninger. 

Desuden rejses der krav om erhvervsøkonomiske konsekvensberegninger, når EU-lovgivning ændres væsentligt. Det kommer heller ikke automatisk i dag. 

»Det er afgørende, at vi laver om i vores måde at gøre tingene på. I dag kan vi se, at når vi modtager et forslag fra Kommissionen, er det kun halvdelen af dem, hvor der er lavet erhvervsøkonomiske vurderinger. Derfor er det ikke for meget at bede om, at lovgivningen bliver vurderet i detaljen. Vurderingerne skal også være meget mere præcise,« siger Morten Bødskov.

At bede Europa-Kommissionen om at lave skøn for de nationale omkostninger af europæisk lovgivning er naturligvis at bede om, at det europæiske bureaukrati vokser sig større. Her ligger ironien.

Heroverfor står hensynet til, at konsekvenserne af europæisk lovgivning bliver langt tydeligere for de nationale politiske systemer, borgerne og virksomhederne. 

Først den ene vej og så den anden vej

I tilfældet med bæredygtighedsrapporten blev CSRD-direktivet oprindelig endelig vedtaget i 2023, og så i 2025 trykkede EU på panikknappen i lyset af kritikken fra erhvervslivet og Draghi-rapporten. At EU-landene så i øvrigt gennemfører direktiver i et forskelligt tempo, så nogen lande som Danmark har betalt startomkostningerne ved bæredygtighedsrapporteringen, mens andre ikke har, gør bare hele situationen endnu mere uholdbar.

Morten Bødskov siger i dag, at den danske regering skal stræbe efter at implementere EU-love på en måde, så virksomhederne kan håndtere omkostningerne.

»Vores klare udgangspunkt er minimumsimplementering. Det nye er, at vi på nogle områder, for at være helt ærlig, tager høvlen frem og skærer ned på byrderne fra selve EU-reguleringen. Starten på det var, at et bredt flertal i folketinget i april udskød bæredygtighedsrapporteringen for op mod 2.000 virksomheder med to år,« siger Morten Bødskov. 

Erhvervsministeriet præsenterede kort før sommerferien en redegørelse om udviklingen i de byrder, som dansk og europæisk lovgivning påfører virksomhederne. 

Redegørelsen viste, at erhvervslivet blev pålagt ekstra byrder for 9,9 milliarder kroner alene i 2024, især som en konsekvens af bæredygtighedsrapporteringen. EU-reguleringen udgjorde 9,7 milliarder kroner eller knap 98 procent af de nye byrder, omend det naturligvis hører med til historien, at den danske regering oftest har støttet og stemt for den lovgivning, som rammer Danmark fra EU.

Dansk Industri (DI) hilser naturligvis indholdet i dokumentet fra Polen, Danmark og Cypern velkommen, men rejser samtidig en advarende pegefinger.

Går regeringen langt nok?

»Byrderne på erhvervslivet er et reelt problem. Det er godt, at vi går fra skåltaler om byrder og bureaukrati til, at vi indser, at det er et alvorligt problem,« siger Emil Fannike Kiær, som er erhvervs- og medlemsdirektør i DI.

»Skal man være kritisk over for indholdet af papiret, så er det, at det igen er hensigter og erklæringer. Det, der er brug for, er, at der handles i forhold til den konkrete lovgivning. Det er også det, der er svært politisk,« siger Emil Fannike Kiær, som slår fast, at det er et vigtigt fremskridt, at der bliver udarbejdet bedre konsekvensberegninger af EU-lovgivning. 

En ny metode, som skal kaste lys over, hvordan konsekvenserne for forbrugere og virksomheder af dyr EU-regulering, er altså ifølge erhvervsorganisationen et fremskridt. 

Men allerede her kan debatten starte om, hvorvidt Bødskov og den danske regering går tilstrækkelig langt.

I en høring i Europa-Parlamentet tirsdag sagde Morten Bødskov, at han støtter forenkling, men ikke deregulering. Kernen i det synspunkt er, at eksempelvis bæredygtighedsreguleringen og dataforordningen ikke skal fjernes, men blot forenkles. I praksis kan det imidlertid være svært at sige, hvornår noget er forenkling og noget er deregulering. 

Christian Frigast, som både er formand for kapitalfonden Axcel, formand for Erhvervslivets Tænketank, og som var formand for regeringsarbejdet med at forenkle erhvervsstøtten, efterlyser stærkere sammenhæng mellem EUs mål og EUs lovgivning:

»Nye regler skal ikke kompromittere EUs overordnede strategiske prioriteter, såsom at styrke europæisk konkurrenceevne. Hvis de gør, må de genovervejes,« mener Frigast.

I sidste uge præsenterede den organisation, der fastsætter antallet af bæredygtighedsmål, som virksomhederne skal rapportere om i deres regnskaber, deres forslag til en revision af CSRD. Oplægget er at skære cirka 66 procent i de over 1.100 datapunkter, som virksomhederne har skullet rapportere om i deres regnskaber. 

»Jeg ser udspillet som forventet – og i den positive ende – i forhold til den markante frasortering og i forhold til mere fokus på koblingen til forretningen. Jeg forventede, at reduktionen ville blive i stil med erhvervsministerens anbefaling til EU om at reducere antallet af datapunkter med 50-75 procent,« siger Christina Kjær, forskningschef i Erhvervslivet Tænketank, som har fulgt arbejdet med udrulningen af bæredygtighedsrapporteringen tæt.

Ministerens budskab om at stå fast på simplificering frem for deregulering må på den måde fortolkes som delvis ideologisk. Alligevel er ministeren under angreb.

Henrik Dahl (LA), som er medlem af Europa-Parlamentet for Liberal Alliance, er ligesom Dansk Industri meget tilfreds med, at det danske EU-formandskab har til hensigt at reducere bureaukrati og bøvl for virksomhederne.

Derfor undrer det Henrik Dahl, at den danske regering mener, at det direktiv, som fra 2028 eller 2029 skal sikre, at virksomhederne ikke bare rapporterer om bæredygtighed, men også forbedrer sig, skal fredes. Direktivet med den indviklede forkortelse CSDDD ønsker både den tyske og franske regering at droppe, men altså ikke Danmark.

»Direktivet, sammen med øvrige rapporteringskrav og krav om tidsregistrering, vurderes at kunne koste Danmark op mod 30 milliarder kroner i BNP årligt fra 2030. Så mit spørgsmål er: Hvorfor ønsker regeringen at frede CSDDD?« siger Henrik Dahl.

»Generelt har regeringen, i mine øjne, sået meget tvivl om, hvor ambitiøs den egentlig vil være på det her område. For før formandskabet sagde Marie Bjerre, at den ville deregulere. I dag hører vi Bødskov understrege, at der blot er tale om simplificering af de eksisterende regler. Det er ikke ligefrem klar tale på så vigtigt et spørgsmål,« siger Henrik Dahl.

Erhvervsminister Morten Bødskov svarer Henrik Dahl, at CSDDD ikke er trådt i kraft endnu, men først træder i kraft om nogle år.

»Vi kommer til at simplificere det. CSDDD-direktivet er ikke undtaget fra debat. Vi må omvendt huske, at vi gerne vil have ansvarlige virksomheder. Men det skal være mere simpelt og mindre i omfang, ligesom vi skal tænke hele arbejdet langt mere digitalt,« siger Morten Bødskov, som slår fast, at der skal ryddes op, men at alt ikke skal rives op fra rode.

»Min pointe er alene den, at simplificering ikke er deregulering. Jeg mener, at målet om, at vi har ansvarlige virksomheder, som tager lønmodtager-, arbejdsgiver- og menneskerettigheder alvorligt, er værd at fastholde. Det er vigtigt, at vi har virksomheder, som vil i front. Det, der er kernen i mit arbejde, er vejen til at nå målene. Det skal være meget lettere at håndtere,« siger ministeren.

Det har traditionelt været en del billigere at tanke for de bilejere, hvis bil kører på diesel i modsætning til dem, der kører på benzin.

Men sådan er det ikke lige nu, hvor listeprisen på de to typer brændstof er stort set ens.

Hos Circle K skal man tirsdag som udgangspunkt betale 13,39 kroner for en liter benzin, mens diesel med en pumpepris på 13,19 kun er 20 øre billigere.

Det er ret usædvanligt, fortæller Peter Rasmussen, der er brændstof- og energiekspert hos Circle K.

Godt nok var diesel kortvarigt dyrere end benzin i begyndelsen af året, men ellers skal vi tilbage til 2008 for at se en lignende situation.

En af forklaringerne er, at dieselafgiften fik et pænt nøk opad på lige knap en krone ved nytårstid, men ellers handler meget om udbud og efterspørgsel.

I den forbindelse er der ifølge Peter Rasmussen to faktorer, der har haft særlig betydning.

- I USA har vi lige nu det, der hedder "driving season", hvor amerikanerne traditionelt bruger meget benzin og dermed presser prisen op.

- Men i denne sommer er forbrugertilliden i USA meget lav på grund af alle de ting, der foregår politisk, og det påvirker tilsyneladende forbruget, og det sætter sig i priserne, siger han.

Den anden faktor handler om Putin og krigen i Rusland.

- I forsøget på at gøre os mindre afhængige af russisk gas er man nogle steder i Europa gået over til at bruge fyringsolie, som er et dieselprodukt, til at producere strøm og varme med.

- Det har øget efterspørgslen på diesel og dermed også øget prisen, siger Peter Rasmussen.

Han forventer, at diesel fortsat vil være billigere end benzin fremover, men det er ikke en naturlov, at det forbliver sådan.

- Når produktet kommer ud af raffinaderiet, så er diesel faktisk dyrere end benzin.

- Men i takt med, at der kommer flere elbiler i persontrafikken herhjemme og i Europa, så forventer vi, at efterspørgslen på benzin vil falde, samtidig med at den tunge trafik fortsæt vil være en motor for efterspørgslen på olie.

- Og så er der selvfølgelig en joker i form af afgiftssystemer, som kan trække priserne den ene og den anden vej i fremtiden, siger han.

/ritzau/

Da Danmarks Nationalbank i 2020 gik i gang med at renovere det ikoniske hovedsæde i Havnegade, var det vurderingen, at det ville koste 1,5 milliarder kroner.

I den seneste opdatering fra sidste efterår er prisen nu oppe på over tre milliarder kroner, og Nationalbanken vurderer selv, at den endelige pris kan blive »højere end det nuværende overslag.«

Den eksploderende pris på renoveringen er, hvad der sker, når man åbner en gammel bygning og finder alle mulige dårligdomme, som man ikke kendte til på forhånd. Ingen har krævet nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsens hoved på et fad for budgetoverskridelsen, selvom det er penge, der ellers ville være endt i statskassen. 

Sådan er det ikke i Washington.

Her spiller den igangværende renovering af den amerikanske centralbank – Federal Reserves – hovedsæde på Constitution Avenue pludselig en hovedrolle i det spegede spil, der handler om Trumps forsøg på at få centralbanken til at sætte renten ned.

Prislappen på renoveringen er indtil videre på 2,5 milliarder dollar – 16 milliarder kroner – men ingen ved, hvor det ender. Bygningen er nedslidt og har et virkelig ubehageligt arbejdsmiljø for de helt almindelige ansatte.

Powells hoved på et fad

Hovedpersonerne i dramaet er chefen for Federal Reserve, Jerome Powell – og så naturligvis Trump selv.

Trump mener, at den officielle rente i USA bør ligge på mellem et og to procent i stedet for den nuværende 4,5 procent. »Too-late«-Powell er det pæne øgenavn, som Trump har sendt efter Powell. Dum, hadsk og upatriotisk er andre. 

Trump flirtede i foråret med at fyre Powell, hvilket gav store bølgeskvulp i de finansielle markeder og sendte dollaren på en rutsjetur. Men kan Trump overhovedet fyre Powell?

Powell blev nomineret af Trump i 2017 og godkendt af Senatet. På den måde er han i samme båd som mange andre ledende medarbejdere i den amerikanske statsadministration, som Trump allerede har fyret.

Højesteret gav i juni Trump lov til at gennemføre fyringerne i råd og styrelser, men tilføjede samtidig en bemærkning om, at Federal Reserve var i en kategori for sig. Dermed følger det nuværende konservative flertal på spørgsmålet om Federal Reserves status den retspraksis, der har været gældende siden 1930erne.

Men Powell kan fyres. Ikke på grund af uenighed om renten, men på grund af, hvad der i lovgivningen kaldes »for cause«. Altså af en »gyldig grund«, hvilket ikke er veldefineret, men som et eller andet sted handler om at tage af kassen eller lignende alvorlige forseelser.

Her kommer renoveringen ind i billedet.

For har centralbanken fulgt alle forskrifter? Og har Powell bevidst talt usandt over for Kongressen?

Powell har nu bedt centralbankens tilsynsmyndighed om at gennemgå sagen.

Løgneren kalder andre løgnere

Det ville være komisk, hvis det ikke var så alvorligt, at en præsident og hans fodfolk, der stort set hver dag lyver om alt, forsøger at gøre det »for cause«, hvis Powell har talt usandt.

Amerikanske jurister mener ikke, at den aktuelle sag kan anvendes som fyringsgrund. Fordi en konstrueret fyringssag med et klart politisk sigte vil blive smidt ud i retten. Men hvis sagen først ender i retten, har Trump sådan set allerede opnået det, han ønsker.

Det bedste vil være – set fra Trumps side – hvis Powell kaster håndklædet i ringen og trækker sig, før embedsperioden udløber til maj. Men samtidig kan der bygges en sag, der måske ikke direkte kan bruges til en fyring, men som i det mindste vil gøre det giftigt for republikanerne i Kongressen at støtte Powell.

En af Powells normalt største kritikere er den venstreorienterede demokrat Elizabeth Warren, senator fra Massachusetts, der lige nu forsvarer hans embede med næb og klør. Mens republikanske lovgivere enten spiller Trumps sange og har fremført udokumenterede påstande om »woke« tiltag i ombygningen – såsom en tagterrasse med bistader. Eller forholder sig stille.

Trumps problem er naturligvis, at de finansielle markeder udmærket godt ved, hvad det er, han forsøger at gøre. Hvis Powell tvinges væk, vil Trump indsætte en chef for direktionen, der vil sætte renten markant ned. Og kan Powell tvinges væk, kan de øvrige forsigtige direktionsmedlemmer også tvinges væk.

Det vil også markere enden på Federal Reserve som en uafhængig institution, hvilket jo er præcis, hvad Trump ønsker. Men det vil også afslutte æraen, hvor dollaren havde en særlig rolle i det globale finansielle system. For hvis centralbanken bare bliver præsidentens forlængede arm og ikke uafhængig i sin rentepolitik, vil dollaren ikke længere være en sikker havn.

Derfor vil dollaren også falde massivt i værdi, ligesom der kan komme brandudsalg af amerikanske statsobligationer.

»The Apprentice« – live

Alt dette er finansminister Scott Bessent meget bevidst om. Derfor var det også ham, der i foråret åbent advarede Trump mod at blive ved med at tale om en fyring. 

Men handelsrådgiveren Peter Navarro og Trumps cheføkonom, Kevin Hassett, har skruet markant op for retorikken i de seneste uger. De er de to, der har ansvaret for toldmuren – og som siden april har lovet, at det i morgen vil vælte ud med handelsaftaler.

Det hører også med til historien, at Hassett åbent forsøger at køre sig selv i stilling som ny centralbankchef. Det er et spil, hvor kandidaterne helt efter Trumps hoved kæmper om hans gunst i medierne. Jo mere man kan tale Trump efter munden og bevise sin ubetingede loyalitet, desto bedre.

Derfor er letvægteren Hassett et bud. Andre kandidater, som det tidligere direktionsmedlem i Federal Reserve Kevin Warsh eller det nuværende direktionsmedlem Michelle Bowman, kan sagtens vise sig at være alt for uafhængige i forhold til, hvad det er Trump vil opnå.

Trump er stadig rasende over, at republikanerne i Kongressen fik ham til at vælge den traditionelt konservative Powell. Powell og en gruppe af republikanske senatorer fik også i første embedsperiode forpurret nogle af Trumps ekstreme nomineringer til direktionen. Nu vil Trump have sin vilje.

Vi har langtfra hørt det sidste i opgøret mellem en præsident, der vil have uindskrænket magt og en centralbankchef, der er den sidste uafhængige magtbastion i Washington. 

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Hver morgen omkring klokken 7:30 drejer Ib Andersen ned ad den blinde vej i industrikvarteret i Lille Skensved og parkerer bilen.

Han kunne være gået på pension for mange år siden, men vælger alligevel hver dag at stå op og gå på arbejde.

Når den første kop kaffe er skænket i maskinen på kontoret, går Ib Andersen en tur ud til smedene.

Han skal sige godmorgen til sin gamle ven Lars Horn, hvis fingre allerede er sorte efter at have svejset siden klokken fire om natten.

De udveksler en vittighed, måske to, griner lidt og ønsker hinanden en god dag, inden de vender tilbage til arbejdet.

På overfladen kan mødet virke rutinepræget og ubetydeligt.

Måske fordi det har gentaget sig næsten hver morgen i et halvt århundrede. Til gengæld er det afgørende for de to mænds livskvalitet.

Både 74-årige Ib Andersen og Lars Horn på 67 kunne for længst være gået på pension, men det har aldrig været en overvejelse, fortæller de.

Tværtimod er det vigtigt for dem at blive ved med at arbejde, så længe helbredet kan følge med.

Det handler om at holde sig i gang og om at have en mening med tilværelsen. Men det mest afgørende er samværet med kollegerne.

»Det giver overskud. Jeg har ikke lyst til at tulle rundt derhjemme. Jeg vil ikke undvære det sociale,« siger Lars Horn. Ib Andersen nikker og supplerer:

»Stemningen og sammenholdet betyder meget, især at møde ind hver dag og tale med Lars.«

Den joviale stemning får i et kort øjeblik et strejf af noget dybere, da Lars Horn reagerer ved at klappe Ib Andersen på låret, se ham i øjnene og konstatere:

»Vi har kendt hinanden i 50 år, du.«

150 års erfaring

Ib Andersen og Lars Horn er ikke som de fleste andre, men de er heller ikke unikke.

På Christiansborg skændes politikerne om, at pensionsalderen er for høj, og hvem der skal have ret til at trække sig endnu tidligere.

Men ude i virkeligheden arbejder flere og flere danskere efter pensionsalderen, hvilket Berlingske sætter fokus på i en artikelserie hen over sommeren.

Det gælder ikke kun for akademikere med flydende arbejdstider og smarte hæve-sænkeborde. Tendensen ses på tværs af brancher, køn og geografi.

Således også hos KN Energy Group i Lille Skensved, som ud over Lars Horn og Ib Andersen har adskillige seniorer ansat – den ældste er 76 år.

Tom Juul Pedersen er virksomhedens kvalitets- og sikkerhedschef, ligesom han har ansvaret for de omkring 45 ansatte.

Det er ikke nemt, for kvalificerede smede hænger ikke på træerne. Derfor er halvdelen af de timelønnede polakker, mens en stor del af danskerne er tæt på eller over pensionsalderen.

Og selvom det går bedre end tidligere med at finde unge lærlinge, er virksomheden stadig dybt afhængige af de erfarne kræfter.

»Hvis de stopper, mister vi mere end 150 års erfaring på én gang. Det vil gøre ondt,« siger Tom Juul Pedersen.

For at holde på seniorerne tilbyder Tom Juul Pedersen stor fleksibilitet.

»Vi tilpasser produktionen, så Lars og de andre kan få deres liv til at gå op. De har også hobbyer, der kræver tid,« siger chefen.

Hvad er din hobby, Lars?

»Jeg spiller golf. Det er derfor, jeg møder ind klokken fire. Så kan jeg være færdig til middag og nå ud at spille bagefter,« svarer smeden.

»Det tynde øl«

Fleksibiliteten er også afgørende for Ib Andersen, der i modsætning til Lars Horn bruger det meste af sin dag bag et skrivebord.

Han ejede i mange år sin egen virksomhed, indtil den i 2015 blev opkøbt af konkurrenten Kurt Nielsen, stifteren af KN Energy Group.

En del af købsaftalen var, at Ib Andersen skulle fortsætte i virksomheden i tre år for at integrere sine kunder og medarbejdere – heriblandt Lars Horn.

»Jeg kom med som det tynde øl,« bemærker smeden.

Ti år senere er de der stadig.

Ib Andersen som kørende sælger med fast kontorplads og Lars Horn med sit eget lille værksted i en større produktionshal.

»Jeg er blevet hængende, fordi jeg godt kan lide mit arbejde og at være her. Vores ledelse lytter til os og tager hensyn til vores behov,« siger Ib Andersen:

»Jeg spiller ikke golf, men jeg kan holde al den ferie, jeg vil.«

Det kræver dog en vigtig ingrediens at få det hele til at hænge sammen, påpeger Tom Juul Pedersen.

»Vi har gensidig respekt for hinanden. Og det er nødvendigt.«

En overset succeshistorie

Ikke alle virksomheder er dog lige gode til at tilbyde den nødvendige fleksibilitet, erkender direktør for erhvervsorganisationen TEKNIQ Troels Blicher Danielsen.

Men det er og bliver i stigende grad et konkurrenceparameter, hvis man vil klare sig i de kommende år.

»Der mangler kvalificeret faglært arbejdskraft på det tekniske område, og det er begrænset, hvad man kan hente i udlandet,« fortæller han:

»De, der kan tilbyde de bedste arbejdsbetingelser, kan få og fastholde de bedste medarbejdere.«

TEKNIQ-direktøren henviser til en ny undersøgelse blandt erhvervsorganisationens medlemmer.

Den viser, at hver anden virksomhed i det tekniske erhvervsliv har seniorer ansat.

Ifølge Troels Blicher Danielsen er det en overset succeshistorie – både for virksomhederne og seniorerne og ikke mindst for samfundsøkonomien.

»Andelen af ældre kommer til at stige markant i de kommende år, og udfordringen bliver mindre af, at flere af dem bliver ved med at arbejde. Men det får alt for lidt opmærksomhed, hvilket er ærgerligt.«

Hvorfor er det tilfældet, tror du?

»Fordi politikerne har travlt med at tale om dem, det er synd for, og dermed overser de kernetropperne i velfærdsstaten. Det er dem, der står op hver morgen, spiser en rugbrødsmad og tager på arbejde,« siger Troels Blicher Danielsen.

Så længe vi kan

Lars Horn føler sig heller ikke speciel, fordi han har valgt at arbejde efter pensionsalderen. Og den politiske debat giver han ikke meget for.

»Der er mange mennesker over pensionsalderen, som er i god form og glade for deres arbejde. Hvorfor skulle de stoppe? Pension er jo bare et ord, alder er bare et tal. Man kan sagtens arbejde videre, hvis man vil,« siger han.

Er der økonomiske årsager til din beslutning om at fortsætte?

»Nej. Nej, det handler slet ikke om det,« siger Lars Horn og fortsætter:

»Det er kun mit helbred, der kan stoppe mig. Men det fejler sådan set ikke en skid. Så længe jeg kan svinge benene ud af sengen om morgenen, vil jeg helst afsted.«

Salget af virksomheden gjorde Ib Andersen økonomisk uafhængig, så også han afviser, at det handler om penge.

»Det er bare ikke noget for mig at gå derhjemme og vente på avisen. Jeg er ikke nedslidt, så jeg kan ikke se nogen grund til at stoppe.«

På trods af sine 74 år har Ib Andersen ikke sat en slutdato på karrieren.

Han vil gerne blive hos KN Energy Group, så længe kroppen kan holde til det, og så længe virksomheden kan bruge ham.

»Når man er gift, er det besværligt at skulle være hjemme hver dag lige pludselig. Det prøvede min kone og jeg under coronakrisen, og det har ingen af os lyst til at gentage,« siger Ib Andersen.

Det er ikke den eneste gang i løbet af Berlingskes besøg, at han får Lars Horn til at grine højt. Men de fleste vittigheder egner sig bedre til værkstedet end avisens spalter.

Vivino er med egne ord verdens største onlinevinmarked. Virksomheden er især kendt for, at man med et snuptag i lommen kan finde virksomhedens app frem og scanne den vin i supermarkedet, man overvejer at købe.

Men desværre for folkene bag genererer virksomheden ikke overskud endnu. Sidste år bogførte Vivino ApS et underskud på cirka 27 millioner.

Det var dog en markant forbedring i forhold til året før, hvor virksomheden blødte knap 65 millioner kroner.

Og måske netop derfor har rigmanden Klaus Eldrup-Jørgensen nu fået øjnene op for den danske forretning, som beskæftiger 300 mennesker på verdensplan.

Han har således oprettet selskabet Caveau ApS sammen med sin partner Mads Munkholt Ditlevsen, og de to vil nu investere 100 millioner kroner i Vivino, skriver Finans.

»Vivino har et fantastisk godt brand og produkt. Den strategi, der er lagt nu, ser rigtig fornuftig ud. Derfor synes jeg, at det er et godt tidspunkt at investere i selskabet nu,« siger Klaus Eldrup-Jørgensen til mediet.

Klaus Eldrup-Jørgensen er ifølge Økonomisk Ugebrev Danmarks 36. rigeste, og han havde i 2024 en formue på 5,6 milliarder.

Selv ejer han lagt størstedelen af det selskab, som nu vil investere i Vivino, der i 2024 havde en negativ egenkapital på næsten 380 millioner.

Rigmanden er især kendt for sammen med sin bror at stå bag virksomheden Trackman med sin bror Morten Eldrup-Jørgensen. Virksomheden, som sidste år tjente 417 millioner kroner, står bag et radarsystem, der primært bruges til golf.

USA's inflation landede i juni på 2,7 procent - en stigning fra 2,4 procent måneden forinden.

Det fremgår af en opgørelse fra det amerikanske beskæftigelsesministerium.

Også kerneinflationen, hvor fødevare- og energipriser fraregnes, var lidt højere i juni. I maj var den på 2,8 procent og steg til 2,9 procent i juni.

Spørger man Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), vil landets inflation komme til at "tage yderligere til i styrke i løbet af efteråret".

- Høj told og svækkelsen af dollaren gør alle importerede produkter dyrere, og det vil sætte sig i priserne hos de amerikanske forbrugere.

- Dertil kommer, at udvisningen af emigranter og ufinansierede skattelettelser vil øge presset på arbejdsmarkedet og økonomien, hvilket også vil øge inflationen, siger han i en kommentar.

Det var tilbage i foråret, at USA's præsident, Donald Trump, i første omgang meddelte sin lange række af forhøjede toldsatser mod verdens lande.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Siden Trumps første melding har fulgt en byge af forskellige udmeldinger, mens lande har forhandlet med USA i forsøget på at nå frem til aftaler, hvor man kunne undgå de højeste toldsatser.

For nylig meddelte Trump, at han ville indføre 30 procent told på varer fra EU fra 1. august, hvis ikke der bliver indgået en aftale.

Ligesom Allan Søren vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank, at vi kigger ind i yderligere amerikanske prisstigninger.

Han vurderer, at inflationen igen kan komme til at krydse tre procent.

- Usikkerheden er dog stor, da det kommer til at afhænge meget af, hvor høj tolden ender med at blive, og hvor meget der bliver videregivet til forbrugerne, siger han i en kommentar.

Den amerikanske centralbank, Fed, holder rentemøde om et par uger.

Hverken Allan Sørensen eller Mathias Dollerup Sproegel forventer, at Fed vil sætte renten ned - begge peger blandt andet på inflationen.

- Så længe der hersker usikkerhed omkring toldens effekt på inflationen og økonomien, kommer centralbankcheferne ikke til at røre ved renten, siger Sprogel.

Fra Allan Sørensen lyder det, at en amerikansk rentesænkning først bliver aktuel i efteråret.

/ritzau/

Så gik den ikke længere. I de seneste måneder har tal for amerikansk økonomi trodset frygten for, at Trumps angreb på alt og alle ville udløse en recession i amerikansk økonomi.

Ikke mindst har det undret, at toldmuren fra foråret har været usynlig i inflationstallene. Men nu begynder den at stikke næsen frem. Ikke i et voldsomt udbrud, men dog alligevel.

I juni steg USAs inflation fra 2,4 til 2,7 procent. Det var ikke uventet, men i de foregående måneder har inflationen været lavere end forventet. 

Samtidig var det den højeste månedlige stigningstakt siden januar. Hvad der gør ekstra ondt i oplevelsen af inflation, så steg priserne på benzin og elektricitet kraftigt i juni, hvilket kommer præcis på det tidspunkt, hvor amerikanerne hopper på landevejene – og tænder for klimaanlæggene. 

Selvom der på ingen måde var tale om et dramatisk hop i priserne, er inflationen et af de allervigtigste pejlemærker for Trumps økonomiske politik. Og stigende inflation har Trump ikke brug for. 

Det var inflationen, der fik Trump valgt i november. Det er frygten for et nyt udbrud af inflation, der har fået den amerikanske centralbank til at trykke på pauseknappen.

Renten er blevet holdt i ro siden december, selvom inflationen hidtil har ligget i nærheden af det blødt formulerede mål på omkring to procent. Der er rentemøde igen om to uger, og her er der et massivt politisk pres på centralbanken for at sætte renten ned.

Lige nu har ingen et fast greb om, hvordan den amerikanske økonomi har det.

Arbejdsmarkedet bliver ved med at udvise større styrke, end mange analytikere havde troet. Det er ikke kun pæn månedlig jobskabelse, men antallet af ledige stillinger har også holdt sig på et forhøjet niveau, hvilket normalt peger mod flere nye job forude.

På den anden side er der stor nervøsitet blandt forbrugerne og de små og mellemstore virksomheder. Det er her i den amerikanske »mittelstand«, at toldmuren rammer hårdest, og hvor deportationen af tusindvis af ansatte uden orden i papirerne også begynder at bide. Det er også her, at ni ud af ti nye job skabes.

Men vi har endnu ikke set en ændring i forbrugsmønstre eller i virksomhedernes ansættelser og investeringer, der matcher sindsstemningen. Forbrugernes forventning til inflationen om et år nåede i maj op på 6,6 procent, hvilket er det højeste niveau siden 1981. Den faldt i juni, hvor dramaet om handelskrigene aftog. Men kan eksplodere igen.

Trump skaber inflation

For hvad sker der egentlig med de priser, som amerikanerne møder i deres hverdag?

Selvom inflationen har været lavere end frygtet, er der en nagende underliggende frygt for, at den kan eksplodere. På et tidspunkt.

For alt, hvad Donald Trump har foretaget sig, skaber mere inflation.

Der er selve toldmuren. Den gennemsnitlige toldsats på varer er ifølge den uafhængige tænketank Tax Foundation på 17 procent, hvilket er det højeste i hundrede år. Men toldkrigen og Trumps bølleadfærd i øvrigt har også ramt dollaren. Den er faldet med ti procent over for en bred kurv af valutaer, bare siden årsskiftet.

Tilsammen burde det hæve prisen på importerede varer på 15 til 20 procent i gennemsnit. Det er bare ikke sket indtil videre.

Trumps annoncering af 30 procent told på tomater fra Mexico i denne uge bør i løbet af august kunne føles direkte i USAs grøntafdelinger. For målet med tolden er at få amerikansk produktion i vejret, og det sker kun, hvis prisen på tomater i butikkerne stiger med op mod 30 procent. Akkurat i øvrigt ligesom 50 procent told på kobber. Kobberprisen føles bare ikke direkte af forbrugerne.

Indfangningen af illegale indvandrere sker nu primært på arbejdspladser, hvilket var helt forventeligt – det er her, at man finder dem samlet i større antal. Det har medført, at mange andre ikke tør gå på arbejde. Og dermed er manglen på arbejdskraft begyndt at blive et tema i ikke mindst det sæsonprægede landbrug.

Man får ikke en bistandsklient i West Virginia til at rejse til Californien for at plukke jordbær.

Men virksomheder over hele USA leder nu desperat efter ny arbejdskraft dér, hvor de illegale er blevet indfanget. Du kan kun tiltrække nye ved at tilbyde højere lønninger. Det er heller ikke dukket op i statistikken indtil nu. For usikkerheden om fremtiden giver faktisk andre arbejdsgivere bedre kort på hånden i lønforhandlinger.

Lovpakken, som Trump har døbt »stor og smuk«, vil i de kommende år fratage op mod 17 millioner amerikanere sundhedsdækningen. Men den er skruet sådan sammen, at skattelettelserne ruller ud, før besparelserne rammer. Tilsammen er det store, ufinansierede skattelettelser, der på papiret vil give et løft til købekraften her og nu.

Hvis forbrugerne med lavindkomst har gennemskuet, at de selv kommer til at betale for deres skattelettelser, vil de spare pengene op. Hvis ikke, vil det blive omsat i mere forbrug – eller i det mindste vil det modvirke tabet af købekraft fra toldmuren.

Udsigterne for inflationen – og den økonomiske vækst – er dermed ekstremt usikre.

Centralbank under stort pres

Smid så oveni, at Trump i realiteten har annonceret en endnu højere toldmur de seneste dage end tilbage i april. Chefen for den regionale centralbank i Chicago, Austan Goolsbee, kommenterede i sidste uge, at Trumps nye udmeldinger har gjort inflationsudsigterne endnu mere usikre, hvilket kan forsinke en kommende rentenedsættelse.

For den amerikanske centralbank er dilemmaet dermed intakt. Men den stigende inflation i juni leverer dog et figenblad, der kan bruges som argument for at fastholde renten på 4,5 procent på mødet om to uger. Det er også, hvad de finansielle markeder nu indpriser.

Vi ved også, hvad det betyder: Flere vredesudbrud fra Det Hvide Hus og Trumps nærmeste rådgivere, der beskylder chefen for Federal Reserve for at være for langsom med at sætte renten ned. Men det er sådan set Trump selv, der er skyld i langsommeligheden. 

Ikke kun ved alt, hvad han gør. Når de selvsamme rådgivere gang på gang fremfører, at alt er godt i amerikansk økonomi, fjerner de samtidig det vigtigste argument for en rentenedsættelse. Nemlig at Trump gør skade.

Trumps cheføkonom, Kevin Hassett, der har rollen som regeringens »komiske Ali« med sine mange alternative virkelighedsvurderinger, mener, at »der er en masse patriotisme« i inflationstallene. At Trump har fået folk til at købe amerikansk, hvilket så skulle betyde, at efterspørgslen efter og priserne på importerede varer er faldet.

I virkeligheden er de amerikanske forbrugere ret gennemskuelige: Det skal være så billigt som muligt, for de har ikke råd til andet. Ligegyldigt hvor varerne kommer fra.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Det er fortsat ikke lykkedes for folkene bag Podimo at tjene penge.

Tværtimod.

2024 bød på det hidtil største underskud i selskabet, der blev stiftet i 2019.

473 millioner kroner lød underskuddet på, og dermed har Podimo samlet set tabt mere end 1,3 milliarder kroner.

Børsen har talt med stifter og administrerende direktør Morten Strunge.

Han forklarer, at en del af underskuddet skyldes, at selskabet har ændret sin praksis for, hvordan man afskriver værdien af det indhold, selskabet har liggende i arkivet.

Det har slået ekstraordinært hårdt igennem i 2024.

Samtidig forklarer han i en sms til avisen, at tallene er som forventet og i tråd med den strategi, man har lagt.

- Vi har vækstet flot på toplinjen, men også lavet markante forbedringer på bundlinjen. I 2024 fortsatte Podimo sin vækstkurve og opnåede en årlig omsætningsvækst på over 50 procent, skriver han til Børsen.

Regnskabet, der er tilgængeligt hos CVR, oplyser ikke præcise omsætningstal.

Det fremgår dog, at egenkapitalen er faldet til 249 millioner kroner.

Af ledelsens beretning fremgår det imidlertid, at Podimo ikke kommer i likviditetsproblemer lige foreløbig.

- Koncernen har tilstrækkelig likviditet og adgang til finansiel fleksibilitet til fortsat at kunne eksekvere dens kommercielle strategi på tværs af kernemarkederne, hedder det.

Podimo opnåede ifølge sine egne oplysninger for første gang én million betalende kunder i første kvartal i år.

Podimo udkommer i syv lande, og ejerkredsen består foruden af Morten Strunge blandt andet af en af en række kapitalfonde.

/ritzau/

Der var tale om greenwashing, da Profil Optik markedsførte brilleserien "Fellepini x Sea2See" som fremstillet af plastikaffald fra havet.

Det er Forbrugerombudsmanden kommet frem til i en afgørelse.

Optikerkæden kunne ikke tilstrækkeligt dokumentere, at plastikken, som brillerne var lavet af, reelt stammede fra affald fra havet.

- Hævder en virksomhed, at dens produkter er fremstillet af plastik hevet op af havet, skal virksomheden naturligvis kunne dokumentere dette, lyder det fra forbrugerombudsmand Torben Jensen i en meddelelse.

Profil Optik hævdede, at brillerne var lavet af "100 procent genanvendt havplast, som opsamles af fiskere i Middelhavet".

- Kæden kunne ikke med tilstrækkelig sikkerhed dokumentere oprindelsen på materialet til brillerne, siger fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden Julie Farø Jakobsen.

Profil Optik skal ikke betale en bøde eller fjerne produktet, men opfordres til at ændre i sin markedsføring.

- Indskærpelsen kan ses som en advarsel eller en løftet pegefinger om, at markedsføringen har været vildledende, siger Julie Farø Jakobsen.

Brilleserien sælges fortsat, fremgår det af Profil Optiks hjemmeside.

Af den medfølgende tekst fremgår det dog ikke længere, at brillerne er produceret af plastikaffald fra havet.

Forbrugerombudsmanden fik øje på Profil Optiks brilleserie efter en klage fra Forbrugerrådet Tænk.

I 2024 fandt forbrugerrådet på en indkøbstur 11 produkter, som det mente kom med grønne løfter, som de ikke kunne indfri - herunder brilleserien fra Profil Optik.

Og det har Forbrugerombudsmanden nu givet Tænk ret i.

Ombudsmanden kom desuden frem til, at det var vildledende og i strid med markedsføringsloven, at optikerkæden markedsførte brillerne som klimavenlige og bæredygtige, når der er aspekter i "brillernes livscyklus, som påvirker klimaet og miljøet negativt", lyder det i afgørelsen.

Hos Profil Optik har afgørelsen betydet, at optikerkæden vil undersøge dokumentationen nærmere i samarbejdet med sine leverandører, oplyser Profil Optik til Ritzau.

- Profil Optik har hidtil været af den opfattelse, at der forelå fyldestgørende dokumentation for brugen af genanvendt polyamidplast fra havet, lyder det i et skriftligt svar.

Sagen tages alvorligt, og optikerkæden vil sikre, at dens kommunikation fremover lever op til gældende standarder, tilføjer kæden.

/ritzau/

Virksomhedsledere forsøger ikke længere at skjule, at ai kommer til at koste arbejdspladser. Nu forsøger de at forudsige, hvor mange stillinger der bliver tale om.

»Kunstig intelligens kommer helt bogstaveligt til at erstatte halvdelen af alle kontorarbejdere i USA,« udtalte direktøren for Ford Motor, Jim Farley, i et interview for en uge siden med forfatteren Walter Isaacson på Aspen Ideas Festival. 

»Kunstig intelligens kommer til at betyde, at rigtig mange medarbejdere ikke kan følge med.«

Hos JPMorgan Chase kunne lederen af bankens meget store afdeling for forbrugs- og samfundsorienteret bankvirksomhed, Marianne Lake, i maj fortælle, at hun forudså en nedgang på ti procent i antallet af medarbejdere i de kommende år som følge af bankens anvendelse af nye ai-værktøjer.

Der er kommet lignende udtalelser fra ledere hos Amazon, Anthropic og andre virksomheder.

Amazon-direktøren Andy Jassy skrev i en rundskrivelse til medarbejderne i juni, at han regnede med, at antallet af medarbejdere i virksomheden ville være mindre i de kommende år på grund af ai-teknologi, som man kun oplever »én gang i livet«.

»Vi kan nøjes med færre medarbejdere til nogle af de arbejdsopgaver, vi påtager os i dag, og vi skal bruge flere i en anden slags stillinger,« sagde Jassy.

Direktøren for Anthropic, Dario Amodei, udtalte i et interview med Axios i maj, at alle nye stillinger muligvis ville forsvinde i løbet af mellem et og fem år og resultere i en arbejdsløshed på mellem 10 og 20 procent. 

Han opfordrede desuden virksomhedsledere og embedsmænd til at holde op med at give et forkert billede af situationen.

Virksomhedsledere dropper tøven omkring ai og job

Ford-direktørens udtalelser er blandt de mest afslørende fra en chef for en stor amerikansk virksomhed uden for Silicon Valley. Hans bemærkninger afspejler en stadig mere udbredt ændring i den måde, mange virksomhedsledere forklarer de potentielle menneskelige omkostninger ved den nye teknologi. 

Indtil nu har kun få ledere offentligt erkendt, hvor mange arbejdspladser for kontoransatte, der muligvis kan blive nedlagt.

I interview taler lederne ofte udenom, når de bliver spurgt om nedlæggelsen af arbejdspladser eller indskrænker sig til at tale om, at fornyelser rent historisk som regel medfører en række nye arbejdsopgaver.

I kulissen har de dog i flere måneder hvisket om, at deres virksomheder sandsynligvis vil kunne fungere med et stærkt reduceret antal medarbejdere. Teknologier som automatiseringssoftware, ai og robotter fremstilles til at gøre arbejdsopgaverne så fokuserede og effektive som overhovedet muligt.

Også højtuddannede rammes af ai-bølgen

Også højtuddannede medarbejdere bliver nødt til at acceptere den sandhed, at kun meget få arbejdspladser vil forblive upåvirkede af ai, skrev Micha Kaufman, direktør for freelancemarkedet Fiverr, i et memorandum til personalet fra dette forår.

»Det er et wakeupcall,« skriver han. 

»Det er lige meget, om du er programmør, designer, produktudvikler, dataforsker, advokat, kundesupportmedarbejder, salgsmedarbejder eller økonomichef – ai vil også berøre dig.«

Lederen af Shopify, Tobi Lütke, udtalte for nylig til sine medarbejdere, at firmaet ikke agtede at ansætte flere nyuddannede medarbejdere, medmindre sektionslederne kunne bevise, at kunstig intelligens var ude af stand til at løse de relevante opgaver.

Virksomheder planlægger færre stillinger

En hel del virksomhedsledere er i gang med at udarbejde planer for, hvordan de forskellige arbejdsopgaver kan konsolideres på en sådan måde, at arbejdet som eksempelvis produktudvikler og softwareprogrammør slås sammen til én stilling i teknologivirksomheder. 

Andre virksomheder, for eksempel Moderna, der producerer covid-19-vacciner, har opfordret medarbejderne til at udvikle nye produkter eller projekter uden at ansætte nye medarbejdere.

»Jeg tror, denne udvikling vil betyde, at der nedlægges flere arbejdspladser, end de fleste forestiller sig,« udtalte James Reinhart, leder af genbrugshjemmesiden ThredUp, til en investorkonference i juni.

Konsulentfirmaer kan oplyse, at virksomhedsledernes opfattelse af ai forandrer sig næsten uge for uge, i takt med at de får en klarere forståelse af, hvad den nye teknologi kan bruges til – og desuden oplever, at andre ledere gennemfører aggressive nedskæringer i antallet af nyansættelser eller rationaliserer virksomhedernes struktur.

Andre ser ai-frygten som overdreven

Andre ledere mener, at frygten for den nye teknologi er overdrevet. 

Brad Lightcap, der er chef for OpenAI, udtalte i The New York Times’ podcast »Hard Fork« i forrige uge, at han ikke mener, at konsekvenserne for nyuddannede medarbejdere vil indfinde sig helt så hurtigt og voldsomt, som mange ellers tror.

»Vi har endnu ikke set beviser for, at ansættelsen af nyuddannede medarbejdere er gået helt i stå,« sagde Lightcap.

Han indrømmede dog, at der bliver tale om at nedlægge arbejdspladser, og at enhver form for ny teknologi nødvendigvis medfører ændringer på arbejdsmarkedet.

Direktøren for IBM, Arvind Krishna, har udtalt, at IBM har anvendt ai til at overtage arbejdsopgaver for et par hundrede medarbejdere i hr-sektionen. Men han tilføjede, at IBM samtidig har ansat flere programmører og salgsmedarbejdere.

Pascal Desroches, økonomidirektør i AT&T, udtalte i et interview for en måned siden, at det er for tidligt at sige, hvordan de forskellige arbejdsopgaver vil blive forandret af ai, og at teknologiske revolutioner før i tiden ofte har betydet nye arbejdspladser.

»Det er svært at udtale sig med sikkerhed,« sagde han. 

»Man kan ikke bare sige, at vi får færre, men mere produktive ansatte. Vi ved det simpelthen ikke.«

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech