SKATs juridiske nyheder
Landsskatterettens afgørelse i SKM2022.264.LSR om momspligt ved udlejning af ferielejlighed - Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse
9/23/2022

Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om betydningen for dansk praksis af Landsskatterettens afgørelse i SKM2022.264.LSR. Styresignalet forventes udsendt i løbet af 2023. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse. Muligheden for ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at det afledte krav ikke er formueretligt forældet. 

Sikkerhedsstillelse for registreringsafgift - Selvanmeldelser
9/23/2022

Sagen angik fastsættelsen af størrelsen af den sikkerhedsstillelse, som selskabet som selvanmelder skulle stille i henhold til registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Landsskatteretten fandt, at Motorstyrelsen i henhold til ordlyden og bemærkningerne til registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2, skal fastsætte sikkerhedsstillelsen ud fra en samlet konkret vurdering af selskabets årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar, forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer, hvor der kan tages udgangspunkt i den trappemodel, som Motorstyrelsen har fastsat i styresignalet af 14. november 2019, offentliggjort som SKM2019.562.MOTORST. Landsskatteretten fandt herved, at sikkerhedsstillelsen ud fra en konkret og individuel vurdering af selskabets forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer kunne fastsættes til en højere eller lavere sikkerhedsstillelse i forhold til den i trappemodellen anførte sikkerhedsstillelse. På baggrund af en konkret vurdering af selskabets gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar, forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer fandt Landsskatteretten, at Motorstyrelsens krav om en sikkerhedsstillelse på 7.500.000 kr. ikke stod mål med det afgiftstilsvar, som selskabet hæftede for, særligt henset til at selskabets gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar ikke oversteg grænsen på 5.000.000 kr. i trappemodellen med mere end 15 pct., og at selskabets egenkapital blev anset for tilstrækkelig til at dække det gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar. Landsskatteretten ændrede derfor Motorstyrelsens afgørelse og nedsatte sikkerhedsstillelsen fra 7.500.000 kr. til 5.000.000 kr.

Modregning af tinglysningsafgift i gaveafgiftsberegning - Ejendomsoverdragelse til kommanditselskab
9/23/2022

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne ske fradrag af tinglysningsafgiften i gaveafgiften i henhold til boafgiftslovens § 29, stk. 2, idet ejendomsoverdragelsen civilretligt var sket til kommanditselskabet og ikke til sønnen, som i skattemæssig henseende ejede en ideel anpart af de overdragne ejendomme. Spørgsmålet om der kunne ske fradrag af tinglysningsafgift i henhold til boafgiftslovens § 29, stk. 2, havde ikke relation til selve værdiansættelsen af gaven, hvorfor skatteforvaltningens adgang til ændring heraf ikke var omfattet af 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.  

Generationsskifte - parkering og succession - værdiansættelse
9/23/2022

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til om en kælderejendom, der udlejes til parkeringspladser og lukkede garager, er et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet fandt, at en ejendom, der anvendes til udlejning af parkeringspladser og lukkede garager, skal betragtes som en udlejningsejendom. Skatterådet fandt videre, at bogholderi, fakturering, rykkerprocedure, fraflytningsafregning, rengøring, fremvisning af pladser og garager mv., samt udarbejdelse af lejekontrakter omfatter aktivitet ved selve udlejningen.

Skatterådet fandt endvidere, at SKM2021.537.VLR (anket til Højesteret), der omhandler pengetankreglen i andele i P/S’er, der driver solcelle- og vindmøllevirksomhed, ikke ændrer på, at alle udlejningsejendomme, med ganske få undtagelser, skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, (udlejning af parkeringspladser og lukkede garager er ikke omfattet af disse ganske få undtagelser), samt at al aktivitet med selve udlejningen ikke tæller med som aktiv aktivitet.

Spørgsmål 2 omhandlede, om et selskabs ejendom kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering ved overdragelse af anparterne i selskabet til hovedanpartshaverens børn. Skatterådet fandt, at når Vurderingsstyrelsen har vurderet ejendommen til 17 mio.kr. og den seneste offentlige vurdering udgør 12,2 mio.kr., så skal der ske en fravigelse af hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-9, således at selskabets ejendom ikke kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering.

Moms - ladestandere - prisafslag
9/23/2022

Spørger kan som operatør af ladestandere til el-biler få godtgjort elafgiften for elforbruget i ladestanderen. Da det er kunden, som har afholdt udgiften til elafgift i forbindelse med indkøb af elektricitet fra en elleverandør, vil Spørger tilbagebetale elafgiftsgodtgørelsen til kunden.

Hovedspørgsmålet er herefter, hvordan Spørger momsmæssigt skal behandle elafgiftsgodtgørelsen, når den tilbagebetales til kunden, og elafgiftsgodtgørelsen overstiger det vederlag, som Spørger har modtaget fra kunden.

I SKM2021.376 har Skatterådet bekræftet, at når hjemtagelsen og videregivelsen af elafgiftsgodtgørelsen knytter sig til Spørgers vederlag for levering af udleje og drift af ladebokse, kan videregivelsen af elafgiftsgodtgørelsen anses for et prisafslag omfattet af momslovens § 27, stk. 4.

Skatterådet kan ikke bekræfte:

  • at der kan ske momsregulering, jf. momslovens § 27, stk. 4, for den del af prisafslaget, der overstiger vederlaget for leverancen.
  • at momsreguleringen, jf. momslovens § 27, stk. 4, skal foretages i samme afgiftsperiode, som salgsmomsen afregnes. Det betyder, at hvis momsen af leveringen er bogført i en afgiftsperiode, er der ikke noget i vejen for, at kreditnotaen vedrørende prisafslaget udstedes og bogføres i en anden afgiftsperiode.
  • at hvis prisafslaget overstiger det vederlag, som prisafslaget knytter sig til, kan den resterende del af prisafslaget danne grundlag for regulering af salgsmomsen vedrørende andre salgstransaktioner til kunden, fx salg af fødevarer.
  • at en privat forbruger, der udlejer sin ladestander, kan opgøre udlejningsresultatet efter bestemmelsen i ligningslovens § 15 Q, stk. 1, da en ladestander ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af denne bestemmelse.
Registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c - afgiftsgodtgørelse ved udførsel af brugte motorkøretøjer
9/23/2022

Sagen angik, om sagsøgeren, der var selvanmelder, opfyldte betingelserne for opnåelse af afgiftsgodtgørelse i henhold til registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c af 98 brugte køretøjer. Alle køretøjer var afmeldt fra Køre­tøjsregisteret. Sagen angik nærmere, om det var en betingelse for opnåelse af godtgørelse, at sagsøgeren kunne dokumentere, at køretøjerne var udført på det tidspunkt, da sagsøgeren ’godkendte’/’lukkede’ sine månedsan­givelser den 15ende i den følgende måned. Sagsøgeren havde for Landsskatteretten og domstolene fremlagt bevis for indregistrering i udlandet af 70 af de 98 køretøjer på varierende tidspunkter, der lå op til halvandet år efter tidspunkterne for ’godkendelse’/’lukning’ af månedsangivelserne.

For så vidt angik de 28 køretøjer fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter det ikke var fundet tilstrækkeligt dokumenteret, at køretøjerne var udført. Landsretten frifandt derfor Skatteministeriet for denne del. For så vidt angik de 98 køretøjer udtalte landsretten, at en fortolkning af regelsættet, hvorefter retten til eksportgodtgørelse fortabes, hvis dokumentation for udførsel først foreligger efter tidspunktet for lukning af månedsangivelsen, må kræve sikker hjemmel, hvilken betingelse landsretten ikke fandt opfyldt efter lovens ordlyd og forarbejder. Landsretten tog sagsøgerens subsidiære påstand om hjemvisning til Motorstyrelsen af opgørelsen af det godtgørelsesberettigede beløb vedrørende de 70 køretøjer til følge.

Hævninger og overførsler i selskab foretaget af nærtstående til anpartshaver anset for maskeret udlodning
9/22/2022

Sagen angik en forhøjelse på i alt ca. 1,7 mio. kr. af en anpartshavers aktieindkomst for indkomstårene 2013-2015 som følge af en lang række hævninger og overførsler til anpartshavers ægtefælle. Forhøjelsen skyldtes, at det ikke nærmere var dokumenteret, at hævningerne og overførslerne var anvendt til betaling af selskabets udgifter eller i øvrigt afholdt i selskabets interesse. Retten fandt, at anpartshaveren ikke havde bevist, at de skete hævninger og overførsler ikke var tilgået hende som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. 

Moms - Opformering af spinat anset som ydelse vedrørende fast ejendom
9/22/2022

I forbindelse med en klage over et bindende svar fra Skatterådet fandt Landsskatteretten, at virksomhedens påtænkte levering af ydelser havde sit momsmæssige leveringssted i Danmark, idet særreglen i momslovens § 18 om levering af ydelser i relation til virksomhedens faste ejendom fandt anvendelse.

Virksomhedens påtænkte ydelse bestod af opformering af spinatfrø, der blandt andet blev sået i, gødet og høstet fra specifikke dele af virksomhedens jord. Landsskatteretten fandt, at virksomhedens faste ejendom, som virksomhedens jord var en del af, udgjorde en central og væsentlig bestanddel af den påtænkte ydelse, jf. momsforordningens artikel 31a, stk. 1, litra a).

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar.

Museums fradragsret for moms af omkostninger til udstillinger
9/22/2022

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets besvarelse af et spørgsmål om en fonds ret til fradrag for indgående moms af udgifter til udstillinger, hvortil der ikke var modtaget udstillingssponsorater. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 38, stk. 1, ikke var opfyldt.

Anpartshaverlån - Overdragelse af fordring til selskab
9/22/2022

Sagen angik et bindende svar om, hvorvidt en overdragelse af et sælgerpantebrev fra klageren til klagerens selskab var omfattet af ligningslovens § 16 E. I forbindelse med klagerens skilsmisse udstedte klagerens tidligere ægtefælle et sælgerpantebrev til klageren. Klageren overdrog efterfølgende sælgerpantebrevet til sit selskab. Skatterådet fandt, at der ved overdragelsen opstod et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Det var Skatterådets opfattelse, at klageren skulle stilles på samme måde, som hvis klagerens selskab havde lånt penge til klagerens tidligere ægtefælle, og at der ved overdragelsen opstod et indirekte lån til klageren. Landsskatteretten var enig i, at der ved overdragelsen af sælgerpantebrevet til selskabet opstod et låneforhold mellem klagerens tidligere ægtefælle og selskabet. Da klageren ikke længere var gift med den tidligere ægtefælle, fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at anse lånet for et indirekte lån til klageren, eller i øvrigt for omfattet af ligningslovens § 16 E. Landsskatteretten ændrede således Skatterådets afgørelse.

Landsskatteretten var berettiget og forpligtet til at annullere en ugyldig "afgørelse" - Fældning, flisning, bortkørsel mv. af træ var momspligtige ydelser - SKATs afgørelse over for indehaver af enkeltmandsvirksomhed var gyldig
9/22/2022

Sagen, der var anlagt af en enkeltmandsvirksomhed og dens indehaver, angik, om SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar var gyldig, selv om afgørelsen ikke henviste til virksomheden eller dens CVR-nr. Endvidere angik sagen, om Landsskatterettens annullation af den oprindelige "afgørelse" i klagesagen, hvis indhold var i uoverensstemmelse med Landsskatterettens retsmedlemmers votum, var gyldig. Endelig angik sagen, om virksomheden skulle afregne moms af fældning, flisning, bortkørsel mv. i forbindelse med køb af træ på rod, eller om virksomheden kunne fratrække værdien af den flis, som blev aftaget fra kunderne, forinden beregning af moms.

Landsretten tiltrådte, at SKATs afgørelse var gyldig. Landsretten tiltrådte videre, at Landsskatterettens oprindelige "afgørelse" var ugyldig, og at Landsskatteretten var berettiget og forpligtet til at annullere den. Landsskatterettens afgørelse om annullation af den oprindelige "afgørelse" var ikke ugyldig som følge af partshøringsfejl. Landsretten tiltrådte herefter, at virksomheden skulle beregne moms af værdien af virksomhedens leverancer før fradrag af værdien af den frembragte træflis. (Stadfæstelse af SKM2022.6.BR

Ekstraordinær genoptagelse af grundværdiansættelser for 2008 - 2012
9/22/2022

Sagen angår Vurderingsstyrelsens ekstraordinære genoptagelse af grundværdiansættelserne for 2008 - 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Genoptagelsen var begrundet i, at vurderingerne var fortaget uden hensyn til en på ejendommen tinglyst deklaration, fordi deklarationen ikke var registreret hos vurderingsmyndigheden.

Retten lagde på baggrund af en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen til grund, at SKAT ikke var bekendt med den pågældende deklaration ved de påklagede vurderingsår, da deklarationen ikke var registreret internt i skattemyndighedernes system.

Efter deklarationens indhold og med den tinglyste påtegning om samtykke efter § 42, stk. 1, i lov om planlægning fra kommunens tekniske udvalg, lagde retten endvidere til grund, at deklarationen var af offentligretlig karakter, jf. dagældende vurderingslovs § 13, stk.2, da den regulerer fastlæggelse af retningslinjer for udstykning, bebyggelse og benyttelse for området.

Retten anførte videre, at vurderingen ikke var sket på grundlag af oplysningerne i den tinglyste deklaration, idet oplysningerne manglede i registreringerne hos SKAT, og at vurderingerne af grundværdien derfor var foretaget på et fejlagtigt grundlag, som følge af manglende registrering af faktiske forhold om deklarationen og mulighederne for byggeri på grunden.

Da genoptagelsen var sket på baggrund af objektive, faktiske forhold, var der ikke, som hævdet af sagsøgeren, grund til at tage stilling til de enkelte elementer i den anvendte beregningsmetode ved ansættelse af grundværdien efter etagearealsprincippet, da dette ikke har haft betydning for, hvorvidt betingelserne for genoptagelse var opfyldt.

Retten lagde videre til grund, at den ændrede beregning resulterede i en ændring af grundværdien med mindst 15 %.

Skatteministeriet havde således godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 jf. stk. 1, var opfyldt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Ekstraordinær genoptagelse - skattepligt - forskerskatteordningen
9/19/2022

I forbindelse med, at appellanten i 2018 flyttede til Danmark og opnåede ansættelse ved en dansk virksomhed, ansøgte han om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. 

Appellanten, der er Y2-landsk statsborger, havde tidligere været fuldt skattepligtig til Danmark fra 1999. Han oplyste, at han var fraflyttet til Y2-land i 2002, men han havde ikke meldt flytning og var derfor fortsat registreret som fuldt skattepligtig til og med indkomståret 2011, indtil der skete en automatiseret afregistrering af personer, som modtog grøn check, men ikke havde øvrig indkomst. 

Skattestyrelsen traf afgørelse om, at han ikke kunne anvende ordningen, fordi han inden for 10 år forud for ansættelsen (i 2008-2011) havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk 3, nr. 1. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Skatteankestyrelsen. 

Appellanten anmodede om genoptagelse for indkomstårene 2008-2011, således at han ikke var fuldt skattepligtig for disse indkomstår 10 år forud for ansættelsen i 2018. Skattestyrelsen fandt, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, og denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten. 

Landsretten stadfæstede byrettens dom om, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at skatteansættelsen kunne genoptages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsretten henviste herved til appellantens manglende anmeldelse af flytning. 

Rette indkomstmodtager, indsætninger på konti, skønsmæssigt fradrag og maskeret udlodning
9/19/2022

Sagen angik for det første, om appellanten var skattepligtig af en række indsætninger på sin konto. Indsætningerne hidrørte fra salg af skrot foretaget i privat regi og siden gennem registreret virksomhed. Appellanten gjorde gældende, at det var hendes samlever, der havde drevet virksomheden, og at hun derfor ikke var rette beskatningssubjekt.

Sagen angik videre, om der var grundlag for at tilsidesætte størrelsen af et skønsmæssigt fastsat fradrag, og om der var grundlag for at fastsætte endnu et skønsmæssigt fradrag. Endelig angik sagen, om appellanten var skattepligtig af en række overførsler fra sit selskab til sin svigermor. Skatteministeriet blev for byretten frifundet.  

Landsretten fandt indledningsvist, at også samlevende gennem mange år har et væsentligt interessesammenfald, og landsretten stadfæstede herefter byrettens dom i henhold til dens grunde (SKM2021.604.BR).

Landsretten lagde således til grund, at appellanten både før og efter selskabsstiftelsen vidste eller burde have vidst, at hendes samlever brugte hendes konto til skrothandlen, og at hun accepterede dette. Appellanten var desuden efter selskabsstiftelsen fuldt bevidst om, at det var hendes navn og konti, der blev brugt til skrothandlen. På trods af, at det måtte anses for godtgjort, at det var sagsøgerens samlever, der udførte det praktiske arbejde med skrothandlen, måtte de omhandlede indtægter fra skrothandlen anses for at have passeret appellantens økonomi, og hun var derfor rette beskatningssubjekt.

I relation til det skønsmæssigt fastsatte fradrag stadfæstede landsretten, at der ikke var grundlag for at statuere, at fradragets størrelse førte til et åbenbart urimeligt resultat, ligesom der heller ikke var grundlag for at fastsætte yderligere skønsmæssige fradrag.

Endelig stadfæstede landsretten, at beløbene udbetalt fra appellantens selskab til hendes svigermor var maskeret udlodning.

Afgift af naturgas - Afgiftsgodtgørelse af renseprocesser - Rensning af processpildevand
9/19/2022

Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften af naturgas anvendt til dampproduktion, hvor dampen indsprøjtes i processpildevand i forbindelse med påkrævet rensning af processpildevandet fra fremstillingen af produkter bestemt for afsætning (proces), kunne godtgøres efter procesundtagelserne i gasafgiftsloven § 10.

Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften af naturgas anvendt til dampproduktion, hvor dampen indsprøjtes i processpildevandet i forbindelse med påkrævet rensning af processpildevand fra lovpligtige storskalaforsøg, kunne godtgøres efter procesundtagelserne i gasafgiftsloven § 10. Produkterne fra storskalaforsøgene blev ikke afsat.

Blanding af gas - biogas - naturgas
9/19/2022

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers brug af gas under normal drift kunne anses for at være biogas en time inden anormal drift og til og med en time efter, at normal drift var etableret. Anormal drift indtrådte på det tidspunkt, hvor spørgers biogasproduktion var mindre end biogasanlæggets eget forbrug. Der var normal drift, når spørgers produktion af biogas oversteg spørgers aftag af gas.

Når biogas blev tilført gasnettet, hvor der også var naturgas, da skete der en blanding af biogas og naturgas, hvorfor hele blandingen og al gas i gasnettet skulle afgiftsberigtiges som naturgas.

Fradrag for bonus
9/15/2022

Et moderselskab og dets datterselskaber havde udbetalt gratiale til koncernens medarbejdere. Udbetaling var sket i tidsmæssig forbindelse med overdragelse af aktierne i moderselskabet. Gratialet var udbetalt på baggrund af den ansattes anciennitet. Med undtagelse af 4 centrale medarbejdere i moderselskabet, havde ingen af medarbejderne udført arbejde i relation til aktieoverdragelsen. Skatterådet kunne bekræfte, at de pågældende selskaber kunne fradrage udgifterne til gratialet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Moderselskabet havde herudover afholdt udgifter til bonus til de nævnte 4 medarbejdere, der havde udført arbejde relateret til overdragelsen af aktierne i moderselskabet. Det var oplyst, at bonusudbetalingen havde til hensigt at honorere medarbejderne for denne ekstra arbejdsindsats. Skatterådet udtalte, at den udbetalte bonus ikke havde den fornødne tilknytning til selskabets drift, men måtte anses afholdt i aktionærernes interesse. Udgiften kunne derfor ikke fradrages i selskabets skattepligtige indkomst, hverken efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8 N.

Registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1 - værdiansættelse af brugt liebhaverkøretøj
9/14/2022

Sagen angik værdiansættelsen af en brugt Ferrari. Motorankenævnet havde skønnet værdien til 1,8 mio. kr. En under sagen udpeget skønsmand havde skønnet værdien til 1,2 mio. kr.

Byretten bemærkede, at Motorankenævnet som følge af sin sammensætning og funktion har både en sær­lig sagkundskab og erfaring ved vurdering af køretøjer, hvorfor der kræves et sikkert grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse.

Retten bemærkede videre, at der efter bevisførelsen ikke var påvist fejl ved Motorankenævnets værdian­sættelse, og der er hverken på baggrund af skønsmandens vurdering af en teoretisk handelspris eller den øvrige bevisførelse fornødent grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets værdiansættelse. Skattemi­nisteriet blev derfor frifundet.

Mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 18 - spørgsmål om afgiftspligt af produkter, der ikke indeholdt mineralolie
9/14/2022

Retten tiltrådte, at de omhandlede smøreolieprodukter efter lovens ordlyd og forarbejder var afgiftspligtige i medfør af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 18, selv om de ikke indeholdt mineralolie.

Servicefradrag for udgift til service af varmepumper
9/13/2022

Spørger foretog servicering af varmepumper bestående i bl.a. gennemgang af varmepumpens dele samt rensning og udskiftning af filtre, støvsugning og aftørring af kabinet og antibakteriel behandling. Spørger mente, at der var tale om rengøring og påpegede i øvrigt, at varmepumper skulle have lovpligtigt service hvert år. Spørger ønskede at få bekræftet, at udgiften til det lovpligtige service af varmepumpe var fradragsberettiget for deres kunder efter servicefradraget, dvs. efter ligningslovens § 8 V.

Det vurderedes, at de beskrevne servicer af varmepumper var en samlet pakke, der omfattede en række forskellige kontroller, og evt. udskiftninger, som vedrørte varmepumpens funktion. De kunne ikke anses for at være omfattet af "Almindelig rengøring" i bilag 1 til ligningsloven, som opremsede ydelser omfattet af boligjobordningen i 2018 og frem, da de ikke var specifikt medtaget i bilag 1, ikke kunne sidestilles med ydelser som rensning eller vask af tæpper, gardiner eller persienner, og de i deres helhed i øvrigt ikke kunne anses for at være "almindelig rengøring". Udgifterne hertil var således ikke fradragsberettigede efter servicefradraget i ligningslovens § 8 V. Skatterådet svarede derfor nej til spørgsmålet.